Vedligeholdelsen koster en herregård

(LANDBRUG FYN) De kulturelle værdier, som de gamle herregårde og deres omgivelser udgør, går en mørk fremtid i møde, hvis ikke staten kommer med tiltag, som kan bidrage til vedligeholdelsen. Ordene kommer fra ejeren af Fraugdegaard, Torben Bille Brahe.

De gamle fynske herregårde risikerer at forfalde, hvis ikke staten griber ind med øgede midler til vedligeholdelsen. En del ejendomme har allerede et stort vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, påpeger baron Torben Bille Brahe, Fraugdegaard.

- Hvordan det skal løses, ved jeg ikke. En mulighed kunne være, at vi fik fradrag for momsen på vedligeholdelsesomkostningerne. Det ville være utrolig mange penge for os, mens staten kun ville mærke til det i begrænset omfang, siger Torben Bille Brahe, som finder det vigtigt, at der bliver lavet nogle ordninger, som giver ejerne mulighed for selv at bebo ejendommene.

- Det vil være synd, hvis alle hovedbygningerne bliver lejet ud eller ender som herregårdspensioner. Der mistes også noget kulturelt ved en sådan udvikling. Derfor håber jeg, at der kommer nogle ordninger, for det er meget omkostningskrævende at holde de store bygninger ved lige.

Hvis man kører op igennem den lange allé til hovedbygningen, krydser broerne over den dobbelte voldgrav og står ud på den runde gårdsplads, så vil man hurtigt fornemme, at man befinder sig på en af de mange »skønhedspletter« på det fynske landkort, hvor begrebet »kulturelle værdier« får mening og indhold.

Bag bygningens hvide facade, der blev rejst i 1769, gemmer sig et sjældent bygningsværk, et såkaldt dobbelthus opført af Oluf Daa omkring 1588. Det store bindingsværkshus har gennemgået mindre ændringer, f.eks. er vinduerne blevet gjort større, men ellers fremtræder bygningen i store træk, som da den blev opført for over 400 år siden.

Det kunne dog nemt være gået anderledes.

- Da min oldefar købte Fraugdegaard i 1879, var det faktisk meningen, at bygningen skulle have været revet ned. Der var lavet en tegning af en rædselsfuld »Rosenborg-villa« med tårn og spir og det hele, men han bestemte sig heldigvis til at renovere bygningen i stedet for, fortæller Torben Bille Brahe, der overtog herregården, som ligger syv-otte kilometer øst for Odense, i 1979 efter sin far, baron Jørgen Christian Bille Brahe.

Usædvanlige er også de naglehuller, som findes i husets bindingsværk på steder, hvor de ikke umiddelbart har noget at gøre. Torben Bille Brahe har sin egen teori om, hvor de malplacerede naglehuller stammer fra.

- Når vi pløjer oppe i en af de sydlige marker, kommer der altid en masse munkesten op. De stammer fra en gård, som Sct. Hans Kloster havde her i Fraugde før reformationen. Efter reformationen mistede klosteret magt, og klostergården blev revet ned. Min teori er, at det er bindingsværket fra den gamle klostergård, som er blevet brugt til bygningen af Fraugdegaard, siger Torben Bille Brahe, som for 20 år siden iværksatte et større vedligeholdelsesarbejde på den gamle herregård.

- Her gik vi alt bindingsværket og alle vinduerne efter i sømmene og konstaterede, at træværket er sundt og godt. Vinduerne blev skiftet i forbindelse med min oldefars store renovering af stedet i 1882-83, og det er de samme vinduer, som sidder i bygningen i dag, og de kan alle åbnes. Så træet var af en bedre kvalitet end i dag, konstaterer han.

Når det gælder vedligeholdelsen af den gamle herregård, så er ejeren mest betænkelig ved det røde tegltag fra 1916.

- Taget er af tyske teglsten, og af en eller anden grund bombede englænderne teglværket under 1. Verdenskrig, og det blev aldrig genopbygget. Derfor er vi altid på udkig efter teglsten af denne type, og vi har stadig et reservelager på 500-600 originale teglsten, siger Torben Bille Brahe.

- Men, tilføjer han, hvis der sker større skader på taget, f.eks. i forbindelse med en orkan, så er der ingen vej uden om, så skal der helt nyt tag på bygningen.

- Derimod, siger Torben Bille Brahe, burde en anden tidligere ejer, Anders Michael Sehested kaldet Ali, egentlig gå igen. Da han på et tidspunkt blev klar over, at han skulle herfra, så gik han op i kirken i Fraugde for at finde en plads. Men der var optaget over alt. Derfor ryddede han en af krypterne under kirken og slæbte kisterne ud på kirkegården, hvor de så skulle begraves.

- Men han syntes, at kisterne var for gode. Derfor tømte han dem og tog dem med til Fraugdegaard, hvor de bl.a. blev brugt til hyttefade og reparation af ridestalden. Det blev bekræftet i 1916, hvor voldgravene blev renset op. Her fandt man alle kistebeslagene ud for det gamle hughus, hvor man havde stået og splittet kisterne ad og så bare smidt beslagene ud af vinduet og ned i voldgraven.

Ali har imidlertid sat sig andre spor på Fraugdegaard. Den tidligere ejer deltog i Napoleonskrigene og red på en hvid stridshingst fra Danmark til Moskva og tilbage igen. Da hingsten døde i en alder af 25 år, blev der rejst en obelisk for den i skoven ved Fraugdegaard. Samme sted lavede Ali en hundekirkegård, som stadig bliver benyttet.

- Så det der med en kæledyrskirkegård er ikke noget nyt fænomen, bemærker Torben Bille Brahe.

- Sygdommen har slået til to gange, i 30’erne og i 80’erne, begge gange i form af bylder, fortæller Torben Bille Brahe.

- Vi havde en ansat, som skulle opereres for bylder. Det blev han. Men det hjalp ikke, indtil min far sagde: »Har du husket at se til kilden?«. Det syntes jeg, jeg havde, men det viste sig, at bagsiden af taget var faldet ned!

- Det blev naturligvis repareret med det samme, og næste gang manden skulle på sygehuset og opereres, kom han hjem, uden at de havde gjort noget ved ham. Bylderne var gået i sig selv igen. Om det så var kildens skyld, ved jeg ikke, men jeg kigger til den, hver gang jeg kører forbi, for at se om den har det, som den skal, siger Torben Bille Brahe, der dog selv afliver myten om kildens helbredende kraft.

- Den helbredende kraft forsvandt, da der var en, som vandede sin syge hest i kilden. Jeg drikker nu stadigvæk af vandet, når jeg kommer forbi. Og det smager dejligt, konstaterer han.

- Det største problem er nok, at hovedbygningen er bygget til et areal, der var ti gange så stort, som det er i dag. Derfor ligger fremtiden i at samarbejde med andre. Man skal nok op på 1500-2000 hektar for at få en rationel enhed, mener Torben Bille Brahe, der er begyndt at se sig om efter eventuelle samarbejdspartnere.

Men der skal spilles på alle strenge. Derfor er udlejning af avlsgårdens bygninger, etablering af tre vindmøller, udlejning af et stykke skov til en børnehave blot nogle af de mange andre tiltag, som i dag bidrager til Fraugdegaards økonomi.

- Vi er utrolig glade for vindmøllerne. De giver et fornuftigt afkast. Lige da de blev sat op, tænkte jeg »tak skal du have«. Det var voldsomt. Men efterhånden som jeg har vænnet mig til dem, så synes jeg på en eller anden måde også, at de er flotte i naturen, siger Torben Bille Brahe, der i det hele taget ikke ønsker at tegne et alt for negativt billede af fremtiden, selv om de økonomiske udsigter for herregårdene ikke ser alt for lyse ud.

- Når man færdes i de her omgivelser til daglig, så glæder man sig hver dag over at kunne bo så skønt et sted, siger han.

Læs også