Når det drejer sig om konventionelle mekaniske John Deere traktorer, er der med hensyn til kørselsoplevelsen ingen store ændringer i 6020-serien i forhold til forgænger 6010-serien. Det var i det mindste vores fornemmelse efter at have afprøvet JD 6420 med AutoQuad for nogle måneder siden.

Det er noget andet, når det drejer sig om de trinløse JD 6020 traktorer. Årsagen? Fordi det er de eneste topspecifikations-6020 AutoPowr modeller, der tilbyder den dramatisk anderledes »CommandArm«-kontrol.

Selvom det betyder, at CommandArm-kunden får en temmelig stor regning, betyder det store beløb, at man får praktiske egenskaber såsom elektriske spoler, herunder tids- og flowstyring. Men mere herom senere.

Ligeledes er vores oprindelige kritikpunkter stort set ikke blevet rettet: Instrumentbrættet er stadigvæk for lille, og vi mener også, at AutoPowr kunne have gavn af at flytte vendegearet fra under rattet til et sted ved siden af joysticket på højre side. Denne placering af vendegearet vil bevirke, at traktorføreren kan svinge uden at skulle fjerne venstre hånd fra rattet.

Vi har også et par små »pto-klager«. For det første er pto-håndtaget vanskeligt at betjene (enten 540 o/min til 540E o/min eller 1000 o/min) og drejning af kraftudtagstappen er kun muligt, efter håndtaget er flyttet i neutral stilling.

Dertil kommer, at hver gang motoren startes og 1000 o/min pto tager fat, vises en advarsel om, at pto-hastighed er for høj og motorhastigheden skal reduceres. Det er sikkert en anvendelig men alligevel frustrerende sikkerhedsforanstaltning. Endelig ses ekstern pto-kontrollen kun på nærsiden af traktoren og kræver aktivering inde fra kabinen.

Når det er sagt, holder liftkurven sig forholdsvis flad således, at 6920 måske vil have problemer med de tungere såsæt i toppen af dens liftkurve. Kapaciteten i topposition er altid et problem, men det er dobbelt så galt på 6920, fordi dens 65 centimeter ikke kan prale af at have noget overvældende liftområde.

Liftkontrol inde i kabinen fik både plus og minus point. På den positive side er glideren til kontrol af liftdybden indbygget i armlænet, hvilket er et fikst design, der er velmarkeret og med justerbar stop.

Derimod er det mindre positivt, at der mangler en ægte stop-position til den hurtige løfte-kontakt og den måde støddæmpefunktionen aktiveres – den virker ikke, medmindre dybdekontrolglideren bevæges til dens yderste punkt.

Angående sidstnævnte har traktorføreren tendens til at glemme at flytte glideren. Der findes lettere aktiveringssystemer.

Eksempelvis skete det i flere tilfælde, at redskabet ikke låste og væltede over på den ene side ved løft. Andre gange forblev stabilisatoren låst, når redskabet faldt tilbage i sit arbejde, fordi stabilisatoren blev udsat for spænding, når der blev sænket.

Sat op mod denne faktor er 6920-hydraulikken hævet over enhver kritik – i hvert fald næsten. Teststationen målte et maksimalt olieflow på over 114 liter/minut fra pumpen, og op til 33 kW som dens maksimale output er også et godt resultat hos en traktor i denne størrelsesorden.

Som med de elektriske ventiler i 8000-serien foregår betjeningen af lynkoblingerne via praktisk placerede kontakter i armlænet. Desværre forhindrer spoledækslerne ikke forkert betjening, og når først de er trykket ind, er det noget af en kamp at få dem ud igen. Tids- og flowstyring sidder på en skive på konsollen og et lille display på instrumentbrættet. Da flow-styringen kun har 10 trin - men ingen lineær kontrol - er det faktisk umuligt at modulere det hydrauliske flow, især i middelområdet.

Mens forskellig timing for de to flow-retninger ikke er mulig, er det positivt, at indstillingerne lagres, selv når motoren er slukket og startes igen – der kræves ingen aktivering. Der mangler derimod et display, som viser, at uret virker.

Aktivering af begge ovennævnte funktioner falder også ind under standardudstyrede HMS II. Denne kobling giver det ekstra bonus, udover løftaktivering af firehjulstræk/differentiallås, at det stadigvæk virker for redskaber, der bugseres, såsom en harve eller en større slåmaskine.

Selvfølgelig har HMS II mere end blot aktivering af firehjulstræk og differentiallås; en komplet løftesekvens kan lagres i hukommelsen, herunder til/fra aktivering af pto og de elektriske hydraulikudtag.

Men sådan noget sofistikeret automatik medfører ikke overraskende den sædvanlige ulempe: Ikke færre end otte siders instruktion i brugerhåndbogen. Vi mener jo nok, at JD kunne gøre programmeringsarbejdet for 6920-traktorførere noget enklere.

Adgangen er ok, når først traktorføreren har klaret det nederste trin, der er meget udsat og har tendens til at opsamle mudder – der kræves bedre beskyttelse.

Udsynet er rimeligt undtagen bagtil og aircondition-systemet sørger effektivt for at holde et køligt klima på trods af, at det kun har åbninger under instrumentbrættet.

Det sidstnævnte kan resultere i, at ruderne dugger til om vinteren, når man gør som John Deere anbefaler og kombinerer aircondition med varmeapparatet for at udtørre fugtig luft så hurtigt som muligt.

Det eneste andet lille problem i kabinen er indikatorenheden – den er for kort, den har for skinger en alarm og er for ivrig til selv at gå tilbage. På den anden side er arbejdslamperne praktisk placeret, og det samme gælder den praktiske og fiks forberedelse til installering af CB/stereo.

Der er ikke meget i vejen med service eller vedligeholdelsen, hvor motorhjelmen i et stykke giver let adgang til køler, batteri og luftfilter. Der er adgang til kabinefiltrene fra jorden, og de er nemme at fjerne.

Motorolien holder i 500 timer (godt) mens transmissions-/hydraulikolien må skiftes ved 1000 timer (gennemsnitligt). En dyr ulempe er at bagende-filtrene skal skiftes ved 500 timer. Den maksimale bruttovægt måles til 11.000 kg fra 6.665 kg i ubelastet stand, hvilket giver en total nyttelast på 4.335 kg.

Om den betydelige ekstraomkostning til nogle meget praktiske egenskaber såsom AutoPower gearkasse og CommandArm kan retfærdiggøres må være op til den enkelte. Men deres meget klare styringsfordele fortjener bestemt en tanke.

Der er tale om såkaldte PowerTech 4V-CR motorer. Motorerne har fire ventiler pr. cylinder og et højtryks CommonRail indsprøjtningssystem, som også kendes fra dieselpersonbiler.

På baggrund af at motorerne i de 6920’ere, der fremover sendes på markedet, er ændret i forhold til testtraktoren, har Effektivt Landbrug valgt at reducere Profis kommentarer til motoren. Profi vil senere teste en 6920’er med den nye CommonRail-teknologi.

Her er dog et udpluk af, hvad Profi skrev om den gamle 6,8 liters to-ventils motor:

John Deere forklarer dette resultat ved at pointere, at vores testtraktor allerede havde kørt 200 timer i marken, før den blev leveret til teststationen.

Den vedvarende effekt, som holdes gennem mere end 27 procent af det overordnede hastighedsområde og ekstra kræfter – godt og vel over 10 kW, efterhånden som motorhastigheden falder fra de angivne 2100 o/min til omkring 1800 o/min.

Det er væsentligt at påpege, at denne ydelse ikke opnås på bekostning af den dyre diesel: Et forbrug på 241 g/kWt ved den angivne hastighed og 226 g/kWt ved maksimum traktor pto-output er et imponerende resultat.

Der skal dog lyde en advarsel her. Ligesom på John Deere 6910 AutoPowr, afprøvet tidligere, falder trækkrogseffekten, når der arbejdes over og under et specifikt kørselshastighedsområde.

Læs mere om traktorens specifikationer og se detaljerne i markafprøvningen i Effektivt Landbrug nr. 8.