Amter sætter grå hår i hovedet på ekspansionslystne unge landmænd

Gårdejer Lars Hansen ønsker at udvide sin bedrift fra 74 til 155 dyreenheder. Han har ventet på svar fra Fyns Amt siden maj. I amtet erkender man, at sagsbehandlingstiden er for lang. - Min sag og lignende rundt om i landet betyder, at man fuldstændig dræner dynamikken ud af vores erhverv, pointerer gårdejeren.

- For mig at se handler alt dette her mere om dårlig ledelse af et kontor i amtet end om en grundig miljøvurdering af mit staldprojekt.

Gårdejer Lars Hansen er fast i blikket, mens han forklarer om sit staldprojekt på sin nyerhvervede ejendom på Dømmestrupvej 16 i Dømmestrup syd for Odense. Her ønsker den 30-årige landmand at ændre den nuværende produktion af slagtesvin i løsdrift til en produktion af 7 kg’s grise på basis af 600 søer.

Alt i alt er der søgt om at få lov til at udvide fra ejendommens nuværende 74 dyreenheder til 155 dyreenheder. Foreløbig må Lars Hansen hver formiddag spejde forgæves i postkassen efter et svar fra Fyns Amt.

Svaret fra amtet afgør reelt ejendommens fremtid, og dermed er det også afgørende for Lars Hansens fremtid som landmand.

Lars Hansen betegner selv sit nye staldprojekt som mere miljøvenligt end den nuværende løsdriftsproduktion. Han peger blandt andet på, at ammoniakfordampningen fra den megen halm, der bruges i stalden i dag, er langt større end fra et staldanlæg med spaltegulve.

- Efter min vurdering burde en sag som min være en ekspeditionssag i den lokale kommune. Det er jo ikke en voldsom udvidelse, der er tale om, påpeger Lars Hansen, der sendte sin ansøgningen om udvidelse til Årslev Kommune 1. maj i år.

Miljøtekniker Flemming Jensen fra Årslev Kommune forklarer, at kommunen ikke har andet valg end at sende ansøgningen videre til amtet, fordi der inden for 300 meter af Lars Hansens ejendom ligger en håndfuld huse. Og så træder en bekendtgørelse fra tidligere miljøminister Svend Aukens tid i kraft, hvilket betyder, at ansøgningen skal gennem amtets godkendelsesmølle. Derfor har Årslev Kommune ekspederet ansøgningen videre til amtet.

- Den første sagsbehandler skiftede job i sommerferien. Så kom en ny til, og vedkommende blev efter 14 dage sygemeldt på grund af et for stort arbejdspres. Nu er den tredje biolog så på sagen.

- Jeg har tidligere kontaktet amtet og fået besked om, at min sag lå nummer 4 i stakken på skrivebordet. Efter en tid henvendte jeg mig igen, og nu var der pludselig 25 sager foran min, lød svaret. Og det værste er næsten, at jeg ikke kan få at vide hvorfor, forklarer en undrende Lars Hansen, og fortsætter:

- Det er samtidig fortvivlende, at jeg intet som helst kan få på skrift fra amtet, og jeg kan heller ikke få et brugbart svar på, hvornår jeg kan forvente, at min sag bliver afgjort. Og nu er det jo snart juleferie, så mon ikke vi skal hen på foråret, før jeg får besked, lyder det sarkastisk fra den unge landmand, der tilføjer:

- Det hele tager så lang tid, at man fuldstændig dræner dynamikken ud af vores erhverv, og det kan da ikke være i samfundets interesse.

- Vi har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 3 måneder i sådanne sager. Vi tilstræber at komme ned på 1-2 måneder. Men vi må erkende, at vi har haft et reelt sammenbrud i afdelingen, hvor et stort antal medarbejdere er søgt væk. Og det har givet en helt ekstraordinær stor udskiftning i medarbejderstaben. Jeg kender ikke den konkrete sag, men sagsbehandlingstiden kan forklares med udskiftningen på kontoret.

- Jeg vil dog gerne understrege, at det ikke er en rimelig behandling, ansøgeren har fået i det tilfælde, som I her skitserer, forklarer Jørgen Dan Petersen over for Effektivt Landbrug, og fortsætter:

- Ansøgeren er velkommen til at ringe til mig. Så skal han få et ordentligt svar, forsikrer vicedirektøren fra Fyns Amt.

- Jeg forstår udmærket, at man fra samfundets side kræver en form for godkendelse, når man som jeg vil udvide sin produktion. Men det er ikke rimeligt, at det hele tager så lang tid. Det her handler ikke kun om Fyns Amt. Det her er et hverdagsproblem i landbruget. Det kan jeg jo høre, når jeg taler med kollegerne rundt om i landet. Og det rammer faktisk vi unge nyetablerede ekstra hårdt, fordi vi typisk har købt mindre ejendomme, vi reelt ikke aner, om vi kan få lov til at udvide og udvikle, slutter en hovedrystende Lars Hansen.

Han forpagter sine forældres kvægejendom i Højby sydøst for Odense, hvor 45 SDM-årskøer producerer cirka 400 ton mælk om året.

I fjor købte han en svineejendom i Dømmestrup syd for Odense. Her produceres 2.500 slagtesvin i løsdrift. Samlet på de to ejendomme drives 100 hektar jord.

Foruden at være landmand er Lars Hansen formand for Danmarks Landboungdom.

Læs også