Aktive landmænd, der vover at satse og investere for at skabe overlevelsesdygtige bedrifter, løber ofte panden mod en mur i ekstremt langvarige og undertiden tåbelige tovtrækkerier med diverse offentlige myndigheder.

Hvad det angår, er Høgsted Kvægbrug I/S i landsbyen Høgsted syd for Hjørring ingen undtagelse. Her tog tre lokale mælkeproducenter, Carsten Christensen, 45 år, Frank Johansen, 40 år, og Frede Skov, 45 år, i begyndelsen af august en ny, fælles løsdriftsstald med 425 sengebåse og en malkekarrusel med 40 pladser i brug. Men forud var gået over to års forhandlinger med myndigheder og politikere.

Da vi lægger vejen forbi en flot september-formiddag, er Carsten i marken med traktor og plov. Frede gør klar til at hente ensilage, mens Frank tager snakken med Effektivt Landbrug i det kombinerede kontor og mødelokale. Herfra kan man nyde udsigten over den store, avancerede malkekarrusel til den ene side og den 4.160 kvadratmeter store sengebåsestald til den anden.

De tre havde i forvejen hver især cirka 100 køer i nedslidte bindestalde. De kunne hver for sig have udvidet til omkring 160 køer plus opdræt, uden at skulle igennem en VVM-godkendelse. Men når de skulle lægges sammen, var der ingen kære mor: Høgsted Kvægbrug måtte, som den første kvægbedrift i Nordjyllands Amt, igennem hele VVM-møllen.

- Dét kan vi takke det socialdemokratiske amtsrådsmedlem Peder Ivar Nielsen for, idet han brød med partidisciplinen. Jeg skal ikke afgøre, om det har spillet en rolle, at han har været borgmester i Brønderslev Kommune og i øvrigt gik på pension ved valget et par måneder senere, tilføjer han med et glimt i øjet.

De tre mælkeproducenter kom i øvrigt til at opleve magtens arrogance, da de meget forståeligt ønskede at overvære afgørelsen af deres sag i forbindelse med et amtsrådsmøde.

- Vores VVM-sag var punkt nummer otte på dagsordenen. Punktet lige før tog halvanden time, så vi forhørte os, om det ikke var muligt at tage punkt otte først, så vi ikke skulle sidde og vente, for vi skulle jo hjem og passe vores bedrifter. Anmodningen blev hvast afvist med en bemærkning om, at man ikke sådan kan ændre på en dagsorden. Da vores sag kom på, tog den kun et par minutter, husker Frank med en hovedrysten.

- Som alle ved, at der praktisk talt intet, der kan brænde i en ny sengebåsestald, så jeg argumentere for, at de burde give os dispensation fra kravet. Det nægtede han, hvorpå jeg bad om at komme til at tale med hans overordnede. Denne bad om at få tilsendt nogle tegninger og var kun en time om at give os den ønskede dispensation. Ingen af de to medarbejdere gjorde sig den ulejlighed at komme ud og kigge på stalden, kommenterer Carsten.

De tre nordjyder føler den langvarige myndighedsbehandling af deres - og dermed også mange andres - byggesager dybt urimelig, og de ser gerne, at der rejses en debat om emnet.

- Vi frygter, at mange kvægbrugere, som egentlig gerne ville udvide og bygge nyt, holder sig tilbage og vælger at stoppe produktionen, da de ikke orker at skulle trækkes igennem en myndighedsbehandling, der kan strække sig over flere år, mener de tre.

Da Frede Skov, Carsten Christensen og Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S i Høgsted ved Hjørring, skulle vælge malkesystem til deres nye fælles stald til 425 køer, faldt valget på en DeLaval malkekarrusel med 40 pladser.

- Egentlig kunne vi godt have tænkt os malkerobotter. Men de er efter vores mening alt for dyre endnu. Nu har vi tænkt os at slide malkekarrusellen op, så kan de, der kommer efter os, sætte robotter ind, siger de.

Frank Johansen føjer til, at når man valgte så stor en malkekarrusel, var det for, at der skulle være arbejde nok til to mand ad gangen. Det betyder, at der aldrig er nogen, der skal malke alene, og at malkningen af de nuværende cirka 300 køer kan klares på cirka to timer pr. gang plus den efterfølgende rengøring. Der kan tildeles to forskellige slags kraftfoder under malkningen.

- Det spændende at skulle sætte tre besætninger sammen og malke dem sammen sådan fra den ene dag til den anden. Aftenen før alle de 300 køer blev blandet sammen første gang ude på marken, malkede vi de 100 køer fra min besætning, der lå tættest på, i malkekarrusellen. På den måde kunne vi få afsløret eventuelle tekniske problemer, inden de mange køer blev blandet sammen.

- Men opstarten forløb fantastisk fint, hvilket også kunne konstateres ud fra den kendsgerning, at vi allerede den tredje dag var oppe på samme mælkemængde, som vi havde tilsammen lige inden sammenlægningen, fortæller han.

En anden spændende detalje er, at opsamlingspladsen hælder opad mod køernes indgang til malkekarrusellen, da køer bedst kan lide at stå på hældninger med hovedet opad. Desuden er stalden indrettet med to foderborde - et på hver side af de seks rækker sengebåse, så udfodringen kan foregå uden, at malkningen forstyrres.

Langs den ene yderside af stalden er der en syvende række til goldkøerne. Dette område er sektionsopdelt, så goldkøerne løbende kan flyttes og fodres efter, hvor tæt de er på kælvning. Kælvningsboksene har sand i bunden, så køer, der er usikre til bens, bedre kan stå fast og rejse sig efter kælvningen. Noget af Frank Johansens gamle rørmalkningsanlæg er monteret ved kælvningsboksene, så nykælverne kan malkes for sig selv de første dage efter kælvningen.