- Landbruget er ikke den store synder med hensyn til det aktuelle iltsvind i de indre danske farvande. Vejrguderne har også en stor skyld. Men landbrugserhvervet har en andel i problemet. Og vi er i en situation, hvor landbruget mangler at realisere halvdelen af den 50 procents reduktion af kvælstofudvaskningen, som var et af målene i Vandmiljøplan I.

Det siger en af de fynske politikere, som har det mest indgående kendskab til miljøsituationen på og omkring Fyn, næstformanden for Fyns Amts Trafik- og Miljøudvalg, Carl Erik Jensen (S). Carl Erik Jensen har gennem alle sine godt 20 år i amtsrådet varetaget næstformandsposten i dette centrale udvalg, og i en længere periode, hvor den daværende formand var medlem af Folketinget, stod han for gennemførelsen af en række betydningsfulde opgaver.

Det siger frontfiguren for den unge generation i fynsk landbrug, formanden for Landboungdommen Fyn, Per Brems Jensen. Han blev trods sine kun 20 år i marts i år valgt til formand for Landboungdommen Fyn og havde da allerede tre års erfaring med bestyrelsesarbejde i lokale landboungdomsforeninger.

Per Brems Jensen, der har gennemført landbrugsuddannelsens modul 2, har siden 1. januar i år været svinefodermester med ansvar for en større besætning på Sandager Næs på Vestfyn, og efter gennemførelse af modul 3 og eventuelt uddannelsen til agrarøkonom er det hans mål at få sit eget landbrug – med svineproduktion.

Rapporten nævner som årsag til iltsvindet, at nedbøren i januar og februar var dobbelt så stor som normalt, og at den store afstrømning har ledt en tilsvarende stor mængde næringssalte ud i de danske fjorde og kystvande. Også i juni og juli kom der mere regn end normalt, og dette – tillige med at vinden ikke har været så kraftig som i de tidligere år – er medvirkende til det kraftige iltsvind.

DMU peger i rapporten på, at der de seneste 10-15 år er gjort en stor indsats for at reducere tilførslen af næringssalte til åer, søer, fjorde og kyster. Tilførslen af kvælstof til havmiljøet er da også reduceret med omkring 30 procent ved normal nedbør og afstrømning. Og tilførslen af kvælstof ventes at falde yderligere, når virkningerne af Vandmiljøplan II slår fuldt igennem i 2004.

- Det vil sige, understreger amtspolitikeren, at der ikke har været den udskiftning i vandmiljøet, som der plejer at være. I 9-10 meters dybde er der ligesom et »låg« på. Iltmængden er nede under 4 mg pr. liter, og det betyder, at fiskene ikke kan komme ned at hente føden. Det ser altså alvorligt ud.

- I modsætning til, hvad mange tror, ville det værste, der kunne ske nu, være en meget kraftig storm. Så bliver låget slået af for hurtigt, lagene piskes op, og fiskene dør af iltmangel. Det bedste i den nuværende situation vil være en stille frisk vind fra skiftende retninger.

- Fosfor er også et problem, som jeg tror, vi kommer til at fokusere mere på, anfører Carl Erik Jensen. Men jeg medgiver, at I i landbruget er blevet meget dygtige til at bruge mindre kvælstof. I udnytter også husdyrgødningen meget bedre. Og brugen af slæbeslanger og overdækning af gyllebeholderne betyder, at fordampningen bliver mindre.

- Det påpeges fra landbruget, at mange holder op med husdyrbrug. Vi tror ikke på landbrugets tal. Realiteten er, at på Fyn er der sket en forøgelse af antal dyreenheder med ca. en procent det sidste år.

Carl Erik Jensen anerkender, at husdyrgødningen udnyttes bedre i dag end tidligere. Direkte adspurgt indrømmer han dog, at han godt kan være skeptisk med hensyn til, hvorvidt det er realistisk at nå den 50 procents reduktion af kvælstofudvaskningen, som er målsat i Vandmiljøplanen.

- Reduktion af kvælstof er ikke kun et dansk problem, siger næstformanden for amtets trafik- og miljøudvalg. EU har vedtaget et vandrammedirektiv – og alle lande har fået 10 år til at implementere det.

- Vi er godt med her i Danmark. Men alligevel betyder det, at vi nogle steder kan komme til at reducere mere endnu. Byerne har reduceret kvælstofudledningen med 80 procent, og det er helt sikkert, at landbruget har en væsentlig andel i den aktuelle situation.

- I dag afgør alle amter stort set VVM på deres egen måde. Min tanke er, at landbruget ligesom industrien får en miljøgodkendelse, der gælder i otte år, og som så kan tages op igen.

- I dag giver vi en godkendelse til en produktion til et antal dyreenheder. Nu skal Vandrammedirektivet gennemføres, og så

- Mange er bange for, at produktionen så vil samles mere end jorden, indvender Per Brems Jensen. Og hvad med Holland? De har haft store problemer med, at de kører gødning til Tyskland.

- Jeg mener, det er fint nok, hvis de kører det hen, hvor der er brug for det, bemærker Carl Erik Jensen. Jeg er overbevist om, at det kommer om nogle få år. Som situationen er i dag, kan kofolkene ikke få økonomi i det, når de skal op at give 10-12 kr. pr m² jord. Landmændene er i virkeligheden ved at tage livet af hinanden.

- Det ligger helt fast, at jeg vil være selvstændig landmand, svarer Per Brems Jensen. Men selvfølgelig er jeg ked af, at vi får skylden for iltsvindet, - når vi gør, hvad vi kan, for at klare problemet.

- Med hensyn til gylleseparering, så tror jeg da, det bliver indført – hvis det er økonomisk. Tanken er jo egentlig rigtig rar. Det vil betyde, at jeg ikke behøver at have så meget jord for at have en stor animalsk produktion. Og da jord er dyr, vil det give mig en bedre konkurrenceevne.

- Landbrugets samfundsnyttige værdi er stor. Den skal vi ikke slå i stykker. I stedet skal vi i fællesskab prøve at få disse ting håndteret på den bedste måde. Det handler om at få nogle midler til at få kvælstofudledningen længere ned.

- Landmænd har længe været et mindretal. Og jeg er enig i, at vi er bedre tjent med at samarbejde i stedet for at strides om tingene, siger Per Brems Jensen.

- I dag er husdyrgødningen et problem, erkender landboungdomsformanden. Jeg ville være interesseret i at kunne separere gødningen. Men jeg mener, at der i visse områder er plads til flere dyreenheder.

- I andre områder er der fyldt op, replicerer amtsrådsmedlemmet. Og Vandrammedirektivet betyder, at vi i de følsomme områder nok skal reducere antallet af dyreenheder pr. ha.