Bærbart instrument måler celletal i mælk
Vi er meget glade for, at Danmark er blandt de første lande udenfor Sverige, der får lov at prøve den nye celletalstester under praktiske forhold, siger administrerende direktør for DeLaval i Danmark, Peer Justesen.
Intet mindre end en verdensnyhed blev forleden præsenteret ved DeLaval’s symposium om mælkehygiejne i Kansas City, USA.
Det skete da DeLaval’s udviklingsafdeling i Stockholm for første gang offentligt kunne fremviste resultatet af lang tids udviklingsarbejde, nemlig en bærbar celletalsmåler til mælk.
Direct Cell Counter (DCC) hedder instrumentet, som i den kommende tid testes i flere lande, blandt andet i Danmark. Fra årsskiftet forventer DeLaval at kunne sende instrumentet på markedet.
- Vi er meget glade for, at Danmark er blandt de første lande udenfor Sverige til at prøve apparatet under praktiske forhold, siger Peer Justesen.
Han vil dog endnu ikke afsløre prisen, hverken for selve instrumentet eller for de engangskassetter, der skal anvendes ved hver prøvetagning.
Forinden blandes mælkeprøven med en afmålt mængde reagensstof, der gør cellerne synlige for apparatets kamera.
DeLaval oplyser, at apparatet er testet med prøver fra mælk, der har et indhold af celler på 5.000 og helt op til 40 millioner pr. milliliter. I alle tilfælde viste instrumentet en tilfredsstillende nøjagtighed, og man forventer, at den bærbare celletalstester kan blive et nyttigt værktøj for både rådgivere og i større malkekvægsbesætninger.
Kasetter med mælkeprøver kan også anbringes i et køleskab til senere bestemmelse af celletallet.
Instrumentet kan både kan anvendes til råmælk, tankprøver og testning af mælken fra den enkelte ko eller fra hver patte, og kan desuden kommunikere med DeLaval’s Herd Management System.