- Hvis der i EU åbnes for egentlig dyrkning af genmodificerede afgrøder som raps, roer, majs og tilsvarende, så må det være de landmænd, der vælger GMO-sorterne, der har ansvaret for, at fagligt fastsatte afstandskrav for de enkelte afgrøder overholdes.

Det understreger Dansk Familielandbrugs formand Peder Thomsen efter de seneste dages bekymring for, hvorvidt økologiske eller konventionelle producenter, der ikke ønsker at dyrke GMO-afgrøder, vil komme i klemme, såfremt naboer en dag kan og vil bruge genmodificeret såsæd.

- Det må samtidig være producenten af GMO-afgrøderne, der har ansvaret for, at spredning undgås ved rengøring af maskiner og under transport og opbevaring, siger Peder Thomsen.

Dansk Familielandbrugs formand peger på, at landbruget i februar 2000 enedes om et kodeks for god GMO-praksis på landbrugsbedrifter, såfremt en egentlig dyrkning blev mulig. I dette kodeks står blandt andet: Når en landmand overvejer at dyrke gensplejsede afgrøder, skal han i god tid tage kontakt med naboer, for eksempel økologer eller landmænd med specialproduktioner, for at drøfte og tage højde for eventuelle problemer med pollenspredning.

- Det mener jeg fortsat bør gælde, og det må slås helt fast, at det er den producent, som dyrker GMO-afgrøden, der skal sikre, at spredningen undgås.

De GMO-afgrøder, der kan stå foran godkendelse til udsætning i EU er blandt andet raps, roer og majs. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur vurderes disse at udgøre en »medium risiko« for spredning af genmodificerede gener til andre afgrøder og vilde slægtninge. Kartofler, hvede og byg vurderes som »lav risiko« afgrøder.