Én af gårdene under Gyldensteen Gods dyrkes økologisk. De 45 hektar er nu fuldt omlagt og anvendes i 2002 til vårhvede, der dyrkes på kontrakt til brødfremstilling.
- Når én af gårdene under Gyldensteen Gods dyrkes økologisk, er det for at have et beredskab, hvis der pludselig opstår et lukrativt marked for en økologisk højværdiafgrøde.
Det siger godsforvalter Jeppe Ladefoged, der fra dækningsbidragene i de to foregående omlægningsår på det 45 hektar store areal til den økologiske gård, Langø, kan konstatere et nogenlunde gennemsnitligt udbytte, der svarer til godsets øvrige markafgrøder.
- 2002 bliver den første vækstsæson, hvor Langø er fuldt økologisk, siger han og nævner nogle både praktiske og administrative forhold, der gør det lidt mere besværligt at have en økologisk enklave i en ellers konventionel driftsenhed.
- Enheden skal administrativt holdes særskilt på flere områder. For eksempel har den jo sit eget gødningsregnskab, føjer Jeppe Ladefoged til.
- På plussiden kommer naturligvis, at de 45 hektar vårhvede, vi dyrker derude i år, er afsat på kontrakt til Cerealia. Her kan vi opnå en pris i størrelsesordenen 230 kroner pr. hektokilo alt efter proteinindhold med videre.
- I praksis foregik det på den måde, at vi i 2000 høstede 2. års rødsvingel på arealet. Det var et rigtigt godt år, og vi fik et udbytte på cirka 1.200 kilo frø pr. hektar.
- Efter høst blev arealet pløjet om og tilsået med hvidkløver. I foråret 2001 såede vi direkte med Väderstad-maskinen bygsorten Alliot i kløvermarken, husker Morten Ravn Kjærgaard.
Der blev ukrudtsstriglet tre gange, ligesom den yderligere såning af græs og kløver i bygafgrøden også fungerer som en ukrudtsstrigling. Denne såning foretages med en almindelig såmaskine med slæbeskær.
- En del af vårbyggen blev sidste år solgt som helsæd, mens den resterende blev høstet normalt og gav et udbytte på cirka fire tons pr. hektar.
- Nu skal det så have tre gange med ukrudtsstriglen og én gang med såmaskinen i forbindelse med såning af efterafgrøden, forklarer Morten Ravn Kjærgaard.
- Da vi for to år siden forsøgte at bekæmpe ukrudtet i 100 hektar konventionel vårbyg og havre alene ved hjælp af ukrudtsstriglen, måtte vi erkende, at det stadig er noget billigere at bruge den billige kemiske ukrudtsbekæmpelse i konventionelle afgrøder.
- Det koster 120 kroner pr. hektar pr. gang at ukrudtsstrigle. Og så må vi alligevel hjælpe til enkelte steder med en sprøjtning for at få et tilfredsstillende resultat, siger Morten Ravn Kjærgaard.