- Støt op om retssagerne
Der var masser af debat under Danske Svineproducenters generalforsamling i Fredericia. Her deltog blandt andre Peter Rosendal
- Støt op om retssagerne, sagde Peter Rosendal, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, som den første debattør ved Danske Svineproducenters generalforsamling onsdag i Fredericia, hvor en model for medlemmernes funding af fremtidige retssager mod staten blev debatteret.
- Danske Svineproducenter har vist vejen med de retssager, de har ført, erklærede han.
- Jeg føler ikke, vi landmænd har fået varetaget vores interesser hos Landbrug & Fødevarer, lød det fra næstformanden, som også takkede for det gode samarbejde med Danske Svineproducenter – netop om retssagerne.
- Sammen med dem og Danske Mælkeproducenter repræsenterer vi 70 procent af dansk landbrug, erklærede han.
Peter Rosendal fremhævede et markant ord ved den seneste sag, som foreningen vandt: »Retsforvildelse«.
- Det er et stærkt ord, som retten brugte om fødevareministeriets klagecenter – en statslig myndighed. Det kan næppe siges meget stærkere, at det er dårlig forvaltning, erklærede han.
- Kun ved at føre retssager, kan vi blive behandlet fagligt korrekt, så det er vigtigt at støtte op, opfordrede han.