Gubi kreaturvognene har været kendt i snart 25 år, men i år er der sket markante ændringer i smedevirksomheden, der holder til i Bredebro i Sønderjylland.

For tre måneder startede Søren Gubi, søn af mærkets grundlægger Anton Gubi, nemlig egen virksomhed på samme adresse i udkanten af Bredebro, og siden er vognene nu produceret af Gubi Smedeteknik, hvor skiftet samtidig er markeret med en nyudviklet 8,3 meter kreaturvogn, og hvor Søren forleden kunne skrue den sidste skrue i første eksempla af vognen.

- Det er en af de større vogne, der er 8,3 meter lang og med hæve/sænkebund og skillevægge, forklarer Søren Gubi, der selv har udviklet og produceret vognen.

Vognen har desuden hydraulisk støtteben og diodelys.

Foruden kreaturvogne, producerer Gubi, også jagtvogne samt skovle og tilbyder sammen med en tømrervirksomhed ovenlysplader til stalde.

Søren Gubi præsentere både sit firma samt den nye kreaturvogn i forbindelse med årets dyrskue i Aabenraa.