Maskincenter leverer terrængående ambulance
Region Sjællands nyeste ambulance er af mærket John Deere, og den er leveret af Maskincenter Sjælland
Køretøjet er en Gator XUV 855 D, og den lille ambulance skal sikre, at reddere kommer hurtigere frem til folk, der er kommet til skade, under eksempelvis Roskilde Festival.
- Det er nærmest en lille akutbil. Den er udstyret med en skinne, som passer til en båre, så vi kan transportere en patient, og vi har det samme udstyr med i form af blandt andet hjertestarter og en taske med medicin, siger paramediciner René Arne Hansen i en pressemeddelelse fra Maskincenter Sjælland.
Det er nemlig Maskincenter Sjælland, der leverer køretøjet, der kan anvendes til at transportere tilskadekomne ud fra et svært tilgængeligt område – og ud til en ambulance, der kan køre hele vejen til hospitalet.
Det kan køretøjet
Men der skal noget til, før den nye mini-ambulance giver
op. Maskincenter Sjælland oplyser, at en John Deere XUV 855 D er udstyret med
en tre-cylindret dieselmotor med 21 hestekræfter, to fremadgående gear og ét
bak, uafhængig affjedring, fire grove offroad-dæk samt firehjulstræk.
Dertil kommer servostyring, lys, lygter, sikkerhedsseler og andet udstyr, som
gør det muligt at indregistrere den brug på offentlig vej, hvilket Region
Sjælland har gjort brug af.
- Det er helt klart en blåstempling af vores produkt, at en kunde som Region
Sjælland vælger en John Deere Gator til så vigtig en opgave, lyder det fra
direktør hos Maskincenter Sjælland, Hans Erik Karlshøj.