Arla sænker mælkeprisen
Yderligere sænkninger kan være på vej
Arlas mælkepris dykker igen. Det meddeler mejerigiganten
torsdag.
Således sænkes Arlas aktuelle pris den 4. august med 9,3 øre/kg til 282,8 øre/kg.
- Sænkningen er en konsekvens af fortsat nedgang i de globale og europæiske mælkepriser, hvilket påvirker hele industrien, lyder det fra Arla.
Og leverandørerne må måske se langt efter bedre tider, for ifølge Arla tyder meget på, at markedet fortsætter med at være udfordret, hvilket kan føre til yderligere sænkninger i de kommende måneder.