Forleden blev der for første gang siden 1981 konstateret
kartoffelbrok på en dansk mark.
Og indtil der er nye resultater af jord- og knoldprøver
fra den ramte mark samt omkringliggende arealer, får kartoffelproducenten ikke
lov til at færdes på alle bedriftens kartoffelmarker af hensyn til eventuel
smitterisiko. Det oplyser NaturErhvervstyrelsen.
- I øjeblikket er dele af bedriftens kartofler båndlagt,
mens vi undersøger sagen nærmere og kan træffe en afgørelse om evt. restriktioner
på en eller flere marker. I afgørelsen ser vi på den plantesundhedsmæssige
status og risikoen for eventuel smitte, forklarer enhedschef i
NaturErhvervstyrelsen Kristine Riskær på styrelsens hjemmeside.
Hun oplyser, at der er en god dialog med berørte parter om
at få klargjort historikken for markerne og avlen. Når der er kommet mere viden
i sagen, vil der komme et løbende påbud, som kan medføre restriktioner.
Det kan eksempelvis betyde, at der fremover i en længere
periode ikke må dyrkes kartofler på det angrebne areal.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.