165 deltagere dukkede onsdag aften op til informationsmøde
hos LandboNord i Brønderslev.
Emnet var MRSA CC398, og spørgsmålene fra salen var ifølge
LandboNord mange. For baggrunden for mødet var den seneste tids medieomtale og
mulige udbredelse af MRSA, hvor mange har hørt et eller andet om forbindelsen
til svin.
Et panel bestående af afdelingsleder hos Landbrug &
Fødevarer og dyrlæge Poul Bækbo, hygiejnesygeplejerske hos Statens Serum
Institut Tinna Urth og fagdyrlæge hos Brunder Dyrehospital, Kirsten Damgaard
lavede hvert et oplæg og svarede efterfølgende på spørgsmål ved en afsluttende
debat.
Hos LandboNord er chefkonsulent i SvineRådgivningen Merete
L. Andersen glad for opbakningen til arrangementet:
- Det viser med alt tydelighed, at manglen på fakta er
stor i forbindelse med MRSA CC398. Flertallet af vores svineproducenter skal
dagligt forholde sig til påstande om MRSA. Dels hvordan det smitter, men også
om svinebesætningerne er til fare for samfundet. Det er en usikkerhed, som
hverken svineproducenterne eller samfundet kan leve med.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.
Spildevand, skiftende udledningsgrænser og stop for grisestalde. Ugens debat handler om dokumentation, retssikkerhed og hænder til fødevareproduktionen.