Mange nordjyske landmænd er blevet overraskede, når de har set beregninger over, hvad det vil betyde for deres bedrift, hvis vandområdeplanerne vedtages i den version, som netop har været i høring. Især ved Mariagerfjord og Hjarbæk er sparemålene for kvælstof dramatiske. Det har fået et stort antal landmænd til endnu en gang at indsende høringssvar.

Chefkonsulent for Agri Nords planteavlsrådgivning, Flemming Floor, oplyser at det er blevet til ca. 200 høringsvar.

- I mange af dem har vi fokus på, at tiltagene bør flyttes væk fra dyrkningsfladen så afgrøderne kan mødes optimalt. En af grundene til, at området ved Mariagerfjord rammes usædvanligt hårdt er, at jordene ikke er drænede, og der således ikke er mulighed for at lave minivådområder. Derfor skal målenes nås ved tiltag på dyrkningsfladen eller ude i fjorden. Vi mener, man i højere grad bør fokusere på tiltag i fjordene som stenrev eller lignende, siger Flemming Floor i en pressemeddelelse. 

 

Han opfordrer samtidig myndighederne til at lade sig inspirere af eksempelvis Sverige, hvor man ilter ved bunden i de dybe fjorde – det kunne også være en løsning i Mariagerfjord.

- Hvis vi omregner tiltagene til ren braklægning, så drejer det sig om 47 procent af jorden i oplandet til Mariagerfjord. Det siger sig selv, at det vil få vidtrækkende konsekvenser, siger Flemming Floor.

 

Glædeligt med mange høringsvar


Formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen, glæder sig over, at så mange landmænd og organisationer har valgt at komme med indsigelser mod vandområdeplanerne. På landsplan drejer det sig om over 7.000 høringssvar til trods for, at planerne er langt mindre konkrete end sidste gang, og det er derfor svære for de enkelte landmænd at vide præcist, hvordan det rammer dem.

- En stor del af høringssvarene fra vores område ved Limfjorden og Mariagerfjord handler om forkert klassificering af vandløb. Vandløb der er registreret som naturlige men reelt er gravede. Et andet emne der fylder meget er det forfejlede fokus på kvælstofudledning fra dyrkningsfladen, siger formanden.

 

- Vandplanerne, som de ser ud i dag, vil være en voldsom forringelse af landbrugets muligheder, og dermed også være et tab for samfundet, understreger Carl Chr. Pedersen i meddelelsen.