Stigende salg af tallerkennedfældere
Pløjefri dyrkning og mange efterafgrøder stiller særlige krav til gyllenedfælderen
- Mange skal i dag arbejde ned nedfældning i stubmarker med meget mere plantemateriale end tidligere – både fra snittet halm, efterafgrøder og ved pløjefri dyrkning, påpeger teknisk produktchef Søren Mejlstrup Jensen fra Samson Agro.
- Vi har derfor udviklet en ny gyllenedfælder, som både kan gennemskære korn-, raps- og majsplantemateriale, og som dækker gyllen helt til via flere rækker tallerkner. Derved forbliver næringsstofferne i strenge i jorden helt tildækket og med betydeligt reduceret lugtgener.
Ægte gyllenedfælder
SD-tallerkennedfælderen er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet, som kalder det en ægte gyllenedfælder.
- Det er nemlig ikke blot en tallerkenharve til jordbearbejdning, der er blevet eftermonteret med gylleudstyr, understreger Søren Mejlstrup Jensen.
SD tallerkennedfælderen kan placere gyllen nede i 15 cm, tildække den helt, uden der er åbne riller og uanset jordtype, dybde, gyllemængde og den hastighed, der nedfældes med.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































