Med Weidemanns såkaldte "low position" teknologi
er den tyske læsser-fabrikant nu klar med to nye hjullæssere i fire til seks
ton klassen på Agritechnica.
Læsserne hedder 3080LP og 4080LP - og kan også fås som
teleskopversioner.
De nye modeller er afløsere for forgængerne 3070 CXLP og
4070 CXLP, og de er målrettet middelstore og større gårde.
Weidemann har i flere år fabrikeret de lave LP-modeller.
Den lave position for føreren gør det muligt at reducere totalhøjden på
læsseren. Det forbedrer læssernes anvendelighed i stalde og porte, hvor der er
lav loftshøjde.
Ny teknologi
De nye modeller kan fås med nydesignet kabine, og der kan
vælges flere forskellige kabine-muligheder til læsserne.
Ifølge Weidemann falder lanceringen sammen med den
europæiske emissionsstandard IIIB, som betyder drastiske nye krav til
emissionen fra hjullæssere i landbruget. De nye motorer i læserne overholder de
nye standarder.
Motorerne anvender recirkulation og køling af
udstødningsgassen, og ifølge Weidemann er det lykkedes at reducere
brændstofforbruget med omkring fem procent.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I dag
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.