Dansk husdyrbrug anvendte mindre korn og kraftfoder sidste år, men samtidig steg forbruget af grovfoder, oplyser Danmarks Statistik.
I driftsåret 2014/2015 åd husdyrene i landbruget mindre korn og
kraftfoder i øvrigt, målt på foderenheder, men samtidig steg forbruget af
grovfoder, og endelig faldt antallet af køer, oplyser Danmarks Statistik
Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er
foreløbigt opgjort til 15,1 milliarder foderenheder, hvilket er 0,3 milliarder
foderenheder mindre, svarende til en nedgang på 2,4 procent end i driftsåret
2013/2014, fremgår det af Danmarks Statistik.
Der anvendes stort set kun dansk grovfoder til dyrene, idet 98
procent, ifølge Danmarks Statistik, var produceret i Danmark.
- Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er steget med 6
procent i forhold til driftsåret før.
Hos Danmarks Statistik kan man se en nøjagtig opgørelse over foderforbruget
af forskellige fodermidler opgjort i energi- og proteinindhold i driftsåret 2014/2015