DLG lukker DLG Ingredients

DLG-koncernen sælger ærteaktiviteterne i DLG Ingredients. Samtidig lukker DLG's produktion i Durup.

Som et led i strategien om at fokusere på kerneforretningen afhænder DLG-koncernen ærteaktiviteterne i sin ingrediensvirksomhed DLG Ingredients og lukker de tilbageværende aktiviteter i datterselskabet.

Pr. 1. januar 2016 ophørte DLG Ingredients med melproduktion samt handel med frø og kerner, og DLG indgik en aftale med Valsemøllen om overtagelse af mølleriudstyret. Nu overdrages ærteaktiviteterne til det norske firma Vestkorn Milling.

Produktionen i Durup udfases henover det næste halve år, og alle medarbejdere vil fratræde senest ved udgangen af juni 2016. DLG’s grovvareforretning vil fremadrettet benytte faciliteterne til tørreri og kornhåndtering i Durup.

- Vi har siden efteråret arbejdet på at finde en partner, med kompetencer og kræfter til at med virke i en turn-around proces for at ærteaktiviteterne kunne blive til en fornuftig forretning. Desværre er det ikke lykkedes. Da aktiviteterne i DLG Ingredients ikke skaber de fornødne synergier til andre af DLG-koncernens kerneforretningsområder, har vi valgt at lukke selskabet, siger Johanne Rønnow Olsen, underdirektør i DLG og ansvarlig for DLG Food.

Læs også