Staldinventar-virksomhed solgt
Virksomheden Danbox Danmark Aps er med virkning fra 1. april 2016 solgt til Jimmi Breiner Hansen og Torben Veise Sandholm som led i et generationsskifte.
Virksomheden Danbox Danmark Aps er med virkning fra 1. april 2016 solgt til Jimmi Breiner Hansen og Torben Veise Sandholm som led i et generationsskifte.
Danbox er startet i 1990 af Tyge Hvass med produktion og salg af staldinventar.
I dag er virksomheden specialiseret indenfor udvikling og salg af klimapavilloner til landbruget, der giver bedre tilvækst af smågrise end i almindelige stalde.
- Det ligger os meget på sinde at udnytte virksomhedens viden og kompetencer i bestræbelserne på at udvikle nye produkter såvel som opbygge og udvikle eksporten siger de nye ejere i en fælles udtalelse.
Ifølge en pressemeddelelse har de to nye ejere af Danbox en stor international erfaring, der kan styrke i bestræbelserne på, at udvikle eksporten af virksomhedens produkter.
- Vi er endvidere meget glade for, at Tyge fortsætter i virksomheden det kommende halve år - ligesom vi har lavet en aftale med Tyge om at indtræde i bestyrelsen. Han er en iværksætter, der fortsat sprudler af energi og nye ideer, som vi kan drage stor nytte af, lyder det fra Jimmi Breiner Hansen og Torben Veise Sandholm.