Østerlund i Vestaustralien

En svinegård med den rette placering i landlige omgivelser vil ikke møde en løftet pegefinger fra myndighederne i Vestaustralien, hvis den ekspanderer. Det hører med, at svinekød i Vestaustralien for tiden afregnes til et beløb, der svarer til godt 11 danske kroner pr. kilo slagtet vægt.

I denne uge gælder det primært svinesektoren, mens der i næste uge vil være en fyldig artikelserie om mælkeproducenters muligheder for at tage udfordringen op i det vilde Western Australia.

Svinegård i fuld drift med 378 hektar jord og 630 søer sælges for 3.212.000 australske dollars eller knapt 13 millioner danske kroner. Og så er vandkvaliteten på stedet helt i top.

Efter danske forhold er der ikke urimelige priser på jord og produktionsanlæg i Vestaustralien. Den nævnte gård kan dokumentere et positivt afkast under den nuværende management, miljøforholdene er afklaret med de lokale myndigheder.

Samtidig er der, og det er måske næsten vigtigst af alt, muligheder for en flerfoldig ekspansion, som det udtrykkes i det prospekt, der lå på bordet foran den gruppe af danske landmænd, der i sidste uge startede en 14 dages studietur i Vestaustralien for at undersøge mulighederne for svineproduktionen i denne del af verden.

Set med danske øjne er der også en potentiel mulighed for at øge effektiviteten, når det oplyses at den udbudte svinegård sammenlagt sendte 11.000 grise i henholdsvis »porker« størrelse (65 kilo levende vægt) og »bacon« størrelse (105 kilo levende vægt) på slagteriet.

Ligeledes at beliggenheden i et korndyrkningsområde giver mulighed for både selv at dyrke korn og når som helst på året at kunne opkøbe foderkorn i nærheden hos andre planteavlere.

Derimod nævnes ikke med et ord gylleaftaler, eller hvordan man skal komme af med den dybstrøelse, søer og slagtesvin vellystigt boltrer sig i. Og den mulige kvælstoffordampning sammen med gyllens flydende fraktion fra en åben gyllelagune, betragtes på disse kanter ikke som noget problem. Kun er det en fordel, at så meget væske som muligt fordamper fra gyllelagunen og dermed nedsætter den mængde, der skal køres bort fra tid til anden.

Svaret på, hvorledes myndighederne ser på kvælstoffordampning fra gylletanke uden flydelag og fra staldanlæg, blæser formentlig i vinden mange år endnu.

Det spørgsmål er slet ikke på dagsordenen, og der er heller ikke udsigt til, at det bliver et område for myndighedernes opmærksomhed. Dertil er landet for stort og svineproduktionen for lille, lyder det fra en embedsmand i Departementet for Landbrug i den vestaustralske hovedstad, Perth.

Slagterierne i Vestaustralien er på private hænder, men i disse år ivrige efter at knytte leverandører til sig. Tre-fire virksomheder er umiddelbart til rådighed i området, og i det konkrete tilfælde er der lavet en flerårig aftale med en af de førende forarbejdningsvirksomheder.

For tiden afregnes svinekød i Vestaustralien til et beløb, der svarer til godt 11 danske kroner pr. kilo slagtet vægt.

Delstaten Vestaustralien er arealmæssigt den største af landets seks delstater og dækker med sine 2,55 millioner kvadratkilometer knapt en tredjedel af hele kontinentet.

Delstaten dækker et landområde, der er næsten 60 gange Danmarks areal.

I Vestaustralien bor der kun 1,9 millioner mennesker, hvoraf langt hovedparten, 1,4 millioner, bor i hovedstaden Perth, der er verdens mest isolerede storby. Der bor 19 millioner mennesker i hele Australien.

Perth ligger i øvrigt tættere på Singapore og Jakarta end den gør på Sydney og Australiens hovedstad Canberra.

Vestaustralien er verdens største eksportør af lupiner og har også betydelig eksport af frø fra bælgplanter og oliefrø.

Ulden fra 27 millioner får udgør Vestaustraliens næststørste landbrugsindustri.

Den samlede værdi af kødproduktion på årligt 700 millioner australske dollars (en dollar er cirka 4,5 kroner værd) udgør svinekød kun en meget lille del. Lammekød, oksekød fylder mest, i mindre grad også kød fra geder og fjerkræ.

40 procent af mælkeproduktionen i Vestaustralien anvendes på hjemmemarkedet som drikkemælk.

Desuden findes cirka 4.000 producenter af grøntsager, frugt, snitblomster og vin.

Op til 50.000 kroner er ikke et urealistisk beløb at afsætte til emigrationsrådgivning, hvis man vil flytte til Vestaustralien for at etablere sig som landmand. Det er nemlig en kompliceret sag.

Dermed overstiger formentlig både de formelle procedurer og de kontante udgifter til rådgivning det beløb, man hjemme i Danmark skal betale for at få en VVM-godkendelse igennem.

- Men er man først sluppet igennem nåleøjet og har opnået de vestaustralske myndigheders godkendelse til at emigrere og drive forretning her, så kan man også fremover regne med at være i fred for os, bedyrede Bruno Delfante.

Han repræsenterede udviklingskontoret for Small Business under den vestaustralske regerings orientering til de danske landmænd, der i disse uger er i Vestaustralien for at studere etableringsmulighederne på kontinentet.

De højeste pointantal i kategorierne opnås, hvis man er i alderen 30-44 år, taler godt engelsk, har drevet forretning i hjemlandet med mindst tre fuldtidsansatte og en årlig omsætning på mindst 900.000 dollars og sidst, men ikke mindst, indenfor et par år bringer et par millioner kroner med sig.

Pointsystemet er opbygget således, at for eksempel mere kapital kan kompensere for en højere alder eller dårligere sprogkundskaber. Bruno Delfante gjorde dog klart, at immigrationsmyndighederne lægger stor vægt på præstationerne i forbindelse med at drive en rentabel virksomhed der, hvor man kommer fra, er ganske afgørende.

Afgørende for indgangsbilletten til Australien er dog - slog Bruno Delfante fast - uddannelse, kapital og evnen til at klare sig selv. Uanset hvilken nationalitet man tilhører, er det de konkrete og ganske kontante ydelser, man kan tilbyde sit nye land, der betyder noget.

For tiden kommer immigranterne til landet »down under« med en stor og positiv indvandringstradition fra Indonesien med cirka 30 procent, EU og især England med 25 procent, Det sydlige Afrika med 20 procent og cirka 15 procent fra Sydøstasien.

De første indvandrere ankom i øvrigt samme år som Stavnsbåndets ophør i Danmark, nemlig i 1788. På det tidspunkt fungerede Australien som en britisk koloni for straffefanger, som blev sejlet dertil af flåden.

De vestaustralske landmænd, der opfatter deres egen regerings invitation til britiske, hollandske og danske landmænd som en besværlig konkurrence, tænker ikke langsigtet.

Det var den vestaustralske landbrugsministers besked til den gruppe på 20-25 danske svine- og mælkeproducenter, der i sidste uge startede et to-ugers besøg i den tyndtbefolkede delstat med de store muligheder.

Det skete ved en velkomstreception, hvor han bød de danske landmænd velkommen, der havde taget turen til Vestaustralien for at undersøge mulighederne for emigration til den anden side af jordkloden.

- Vi erkender blankt, at vi har brug for den ekspertise, danske landmænd besidder. Især på svineproduktion, hvor vi har registreret danskernes ledende position på verdensplan. Og vi vil være ærlige i den måde, vi viser mulighederne frem for jer.

På sin side blotlagde den vestaustralske landbrugsminister sit lands udfordringer for at kunne møde de markedsmæssige krav, der stilles fra de markeder, der ligger lige foran døren.

- Alene væksten hvert år i for eksempel Kinas forbrug af svinekød svarer til hele vores samlede produktion på et år. Derfor betragter vi markedsmulighederne som umættelige, når vi ser dem herfra, sagde han til de danske svineproducenter.

- Vi har registreret, at der hos jer i Danmark er begrænsninger for progressive landmænd i form af stramme miljøregler og høje jordpriser. Hos os er det modsat, og potentialet er næsten uendeligt, pointerede han.

Selv New Zealandske farmere har øjnet mulighederne, og er blandt de emigranter, der i dag producerer mælk i landet med de mange muligheder og så få indbyggere.

- Både til produktion af svinekød og mælkeproduktion har vi brug for hjælp, hvis vi skal møde den udfordring, vi har valgt at tage op.

- I Vestaustralien havde vi et indtil for to år siden et reguleret landbrug, der stort set kun magtede selvforsyning af animalske produkter.

- Efter afviklingen af forskellige reguleringer i 2000, står vi med en ambition om at skulle klare os på eksportmarkederne. Det behøver vi hjælp til, fastslog landbrugsministeren.

- Jord og produktionsmidler er billigere her, og vi tror, dygtige europæiske farmere med erfaringer fra områder med høje omkostninger kan producere tingene billigere her end vi selv.

- Vi kan ikke regne med at fortsætte med landbrug på den lette måde, som vi har været vandt til. Nu har Europa erobret Mellemøsten med hensyn til mejeriprodukter, og den udfordring vil vi også tage op, sagde ministeren.

Kontraktproduktion af slagtesvin til slagteriet Linley Valley Pork lidt øst for Perth er en af de muligheder, danske svineproducenter med overvejelser om at emigrere, under deres besøg i Vestaustralien blev præsenteret for.

I dansk målestok er det ikke noget stort slagteri. Efter en igangværende udbygning kommer slagteriet op på en årsproduktion på mellem en halv og trekvart million slagtninger om året. Set i forhold til Australiens samlede antal slagtninger på 5,5 mio. grise om året og det forhold, at delstaten Vestaustralien heraf står for produktionen af blot en million grise om året, må Linley Valley Pork betragtes som en førende virksomhed.

Omkring 10 procent af Linley Valley Pork’s slagtninger stammer fra kontraktproduktion, hvor svineproducenten i grove træk modtager en australsk dollar pr. uge, han har et fedesvin i sin varetægt fra seks kilo til slagtning. En del slagtes efter 12 uger og en levendevægt på 65 kilo (pork), mens bacongrisene slagtes ved 105 kilo levendevægt.

Cirka 68 procent af grisen, mod Danmarks omkring 75 procent, afregnes som slagtet vægt.

Slagteriet leverer og finansierer smågrisene, som også i Vestaustralien prissættes med en beregnet relation til kiloprisen for svinekød. I gennemsnit står en 6 kg gris slagteriet i cirka 275 kroner.

En del af slagteriets behov for smågrise klares ved hjælp af indkøb. Men slagteriet driver også selv en omfattende smågriseproduktion. Det er i øvrigt almindeligt at smågriseproduktionen sker i produktionsanlæg lidt tættere på byområder, mens man satser på, at anlæg til slagtesvin opføres længere borte fra bebyggelser og vandforsyningsområder på grund af lugtgener og de større mængder gødning.

Holdet på 200 slagtesvin går i en rundbuehal, der er åben i enderne og vender rigtigt i forhold til den dominerende vindretning. I visse tilfælde reguleres luftskiftet ved hjælp af gardiner.

Fuldt udbygget vil anlægget bestå af 21 rundbuehaller på række. Der er flere af disse specialiserede anlæg under opbygning i området.

I de typiske kontraktproduktioner med nystartede producenter, Linley Valley Pork indgår aftale med, går grisene på dybstrøelse, som kan komposteres og afsættes til grønsagsproducenter, vindyrkere, olivenproduktion eller anden form for planteproduktion.

Linley Valley Pork er netop i gang med at foretage en større udvidelse af slagtekapaciteten af svin i et tidligere fåreslagteri, som nu er ophørt. Den øgede kapacitet, der om kort tid vil nå op på 14.000 slagtninger årligt, skyldes især en satsning på eksport af ferskt svinekød til Singapore og Japan.

Fra aflivning på slagteriet går der kun et til to døgn, før det ferske svinekød kan ligge i butikkerne i Singapore, hvor Vestaustralien har en markedsandel på 40 procent af det ferske svinekød. Transporten dertil foregår med fly.

- Kan vi blot tilkæmpe os en andel på et til to procent af det japanske marked, kan vi ikke klare mere foreløbig, siger direktøren.

- Det gode navn og omdømme, vort moderselskab har i Japan, kan vi mærke er af stor betydning, når vi skal åbne markedet for fersk svinekød. Det er et af vore fortrin med de nye produkter, forklarer Ron Penn.

Et andet forhold er de midlertidige stop for import af svinekød fra lande med forskellige husdyrsygdomme, herunder også Danmark i en kort periode i forbindelse med mund- og klovesygen i EU og sygdomsudbrud i Malaysia og Korea.

- Det har betydet, at japanerne nu ønsker at sprede importen af svinekød til flere leverandører, siger slagteridirektøren.

Læs også