Der er forbavsende mange lighedspunkter mellem strukturudviklingen i Vestaustraliens traditionelle kvægbrugsområder og strukturudviklingen i Danmark. I hvert fald når det gælder mælkeproducenterne.

Det mener Niels Jørgensen, der er en af de danske mælkeproducenter, der er med på turen til Vestaustralien for at studere mulighederne »down under«.

Selv driver han i Danmark en gård med 70 jerseykøer i løsdrift ved landsbyen Tebbestrup tæt ved Randers. På det lange sigt kan fornuftige udvidelser blive et problem for den unge kvægmand i det tæt bebyggede område. Desuden er der udsigt til at skulle afgive arealer til våde enge.

Efter rundturen i Vestaustralien rejste mælkeproducent Niels Jørgensen fra Tebbestrup ved Randers i sidste uge videre for at besøge en af sine bekendte, der gennem flere år har drevet et kvægbrug på Tasmanien. Det er således ikke første gang, Niels Jørgensen besøger disse breddegrader, men første gang han specielt studerer forholdene i Vestaustralien.

- For tiden er der her, ligesom derhjemme, en tydelig tendens til, at en del ældre landmænd med mindre besætninger vælger at stoppe. Derfor bliver der, også her, hastigt færre kvægbrug med malkekvæg.

- De store besætninger bliver større, og efter kvotesystemet ophørte for et par år siden, er der et udskilningsløb i gang. Vi kan især se de besætninger, der de seneste år har bygget malkestalde med malkekarrusel, ekspanderer voldsomt, siger han.

- Kvægbrug, der ligger isoleret og langt fra alting, er med danske øjne ganske billige. Men hvem vil etablere sig der? Jeg ville ikke bryde mig om at bo 80 kilometer fra nærmeste lille by. Det kan også blive for ensomt.

- Desuden bliver det også vanskeligere at skaffe sig arbejdskraft til bedriften, hvis ejendommen er meget ensomt beliggende. Disse steder kan der sikkert godt blive en vis konkurrence om at få den bedste arbejdskraft, mener Niels Jørgensen.

- Det hører bestemt til minussiden med en struktur med tre private og et nystartet andelsmejeri. Jeg fornemmer, der er gået lidt ned ad bakke for dem. Et af mejerierne, det andelsejede Challenge-mejeri, venter til gengæld meget af en næsten afsluttet aftale om levering af mælk til Kinas hovedstad Beijing.

- Jeg mener bestemt, vi er forvænte med Arla og den måde vort andelsejede mejeriselskab har klaret sig i EU. Samtidigt betyder det jo også, at landmændene hernede må opleve konkurrencen fra EU ganske hård. Der har vi jo både støtteordninger og veldrevne mejeriselskaber.

- De sundhedstal, de opnår, må imponere enhver. På det punkt er vore kolleger hernede meget dygtige. Og så kan jeg godt lide, at de er så strikse med at importere dyr. Det er værd at værne om det høje sundhedsstade, man her befinder sig på.

- Jeg er sikker på, at kravene til både at være en god personaleleder og præstere god driftsledelse er fuldt så høje hernede som derhjemme. Det eneste, jeg ikke rigtigt forstår, er, at de vestaustralske mælkeproducenter vælger at gøre så meget af markarbejdet selv. Jeg ville bruge alle kræfterne i mælkeproduktionen og leje til det andet, siger den danske mælkeproducent efter sin knapt to uger lange rundrejse blandt landmandskolleger i Vestaustralien.