Nordjysk mejeri leverer millionoverskud for 3. år i træk
Det nordjyske mejeri Ingstrup Mejeri A/S er gået tilbage i sit årsresultat, men kan alligevel præsentere et millionoverskud for tredje år i træk.

Det nordjyske mejeri, Ingstrup Mejeri, har oplevet et mindre fald på bundlinjen i seneste regnskab, men kommer fortsat ud med millionoverskud. Arkivfoto
843.000 kroner.
Så meget tilbagegang havde nordjyske Ingstrup Mejeri på sin bundlinje i det seneste regnskabsår, hvor årsresultatet landede på 1,8 millioner kroner i modsætning til 2,6 millioner kroner året før.
Trods den mindre tilbagegang kan mejeriet, der har eksisteret siden 1890 og er et af Danmarks mindste ostemejerier med stor opbakning fra lokalområdet, glæder sig over, at man for tredje år i træk kan præsentere et millionoverskud. I 2022 var overskuddet ligeledes på 2,6 millioner kroner.
I ledelsesberetningen fremgår det, at man anser årets resultat for tilfredsstillende, og selskabet forventer, at man i det kommende regnskabsår vil se en uændret aktivitet og et mere stabilt marked omkring udviklingen i priser for råvarer, energi, fragt og emballage.
Ingstrup Mejeri er i dag ejet af medarbejderne og en gruppe eksterne investorer.