Ydelsen skal hæves med kraftfoderautomater

Gunnar og Steffen Toftager, Toftager I/S, hører ikke til blandt de mælkeproducenter, der har købt mere mælkekvote på den netop overståede kvotebørs. De har fuldt ud sikret sig kvotemæssigt.

- Da vi skulle bygge ny løsdriftsstald her for to år siden, kunne vi kun få lånetilsagn på betingelse af, at vi lige fra starten rådede over den nødvendige kvote. Konsekvensen af dette krav var, at vi kom til at forrente prisen for 300.000 kilo kvote i over et år, inden vi overhovedet havde mulighed for at producere mælken, fortæller Steffen.

- Den daglige mælkemængde har nu passeret de 5.400 kilo. Men vi er enige om, at det stadig er for lidt, så vi har så godt som besluttet os for, at vi i løbet af året vil have installeret computerstyrede kraftfoderautomater på dybstrøelsesarealet, føjer han til.

De lave kødpriser betyder, at der på årsbasis kommer til at mangle på den gale side af 200.000 kroner i at opfylde budgettet på kødsiden. Derfor tager tanken om kraftfoderautomaterne stille og roligt form, da det vil gøre det muligt at give de højtydende køer et ydelsesmæssigt løft og samtid undgå, at de køer, der skal goldes, bliver for fede.

Med andre ord kan fuldfoderrationen tilpasses alle køerne, mens der samtidig kan fodres mere individuelt med kraftfoder. TMR fuldfodringen har tilsyneladende ikke været den optimale løsning i dette tilfælde.

Muligheden for at installere kraftfoderautomater i malkestalden har naturligvis også været diskuteret. Men den løsning er han modstander af, da han mener, at det bliver for svært at styre kraftfodertildelingen til så mange køer på denne måde.

- Selvom det vil lokke mange af køerne ind i malkestalden, er der ingen tvivl om, at vi alligevel skal op og hente de sidste, siger han.

- I forbindelse med installering af kraftfoderautomater kunne jeg godt tænke mig, at vi får etableret så meget silokapacitet, at vi kan tage 12-15 tons hjem ad gangen. Det vil betyde, at vi kan få kraftfoderet billigere. Nogle af de firmaer, der tilbyder kraftfoderautomater og siloer, har lugtet lunten og sværmer nu omkring os, fortæller Gunnar.

Han havde besøg af sin ERFA-gruppe for en tre ugers tid siden. En af de andre deltagere har overtaget bedriften efter sine forældre og er nu i gang med at bygge ny sengebåsestald til omkring 100 køer.

Steffen, der tager sine faste ture i malkestalden, synes, at køernes yvere og patter gennemgående er mere snavsede nu, hvor køerne går på dybstrøelse end førhen, da de stod i en velstrøet bindestald. Hvis de ikke skal være for snavsede, er det i hvert fald nødvendigt, at der bliver strøet godt, konstaterer han.

- Det har været temmelig slemt i et års tid, men nu er det lige som om, det er ved at klinge ud. Nye kvier, der sættes ind, får det næsten helt sikkert, siger hun.

Der er tale om en virusinfektion, som så vidt vides er kommet fra Jylland og nu florerer i mange sjællandske besætninger. De ramte køer får åbne sår ved overgangen mellem selve kloven og benet, og nogen af dem er meget generede af det.

- De sværeste tilfælde behandler vi med en hollandsk salve. Den kan vi let pensle på i malkestalden. Infektionen har nemlig hidtil udelukkende ramt klovene på køernes bagben. Det kan jeg ikke se anden forklaring på, end at de måske har en lidt anden hældning eller stilling, så de kommer mere i kontakt med dybstrøelsesmåtten, hvor virussen findes, siger Mona.

Andre tilfælde af digital dermatitis behandles med en forbinding, så der sker en udtørring. Når der gribes hurtigt ind, forsvinder problemet typisk i løbet af et par uger, uden at det når at gå nævneværdigt ud over ydelsen.

- Klovbeskæreren har meldt sin ankomst en af dagene. Hele besætningen blev gået igennem i februar og skal det igen engang til efteråret, så denne gang tager vi kun lige dem, der trænger. Det ender nok med, at vi går over til at gå hele besætningen igennem tre gange om året, for det har jo vist sig, at klovsliddet er betydeligt mindre, når køerne går på dybstrøelse, fortæller Mona.