Danmark var repræsenteret med seks deltagere - her iblandt Familie og Samfund’s fynske regionsformand, Karen Andersen, Udby, - da the Associated Country Women of the World (ACWW) afholdt sin 23. verdenskonference i Hamilton, Canada, i dagene 11.-19- juni.
I konferencen, som afholdes hvert tredje år forskellige steder i verden, var der 771 deltagere fra 41 nationer. Der er i alt 64 medlemsorganisationer under ACWW.
De danske repræsentanter gav på konferencen tilsagn om at bakke op om resolutioner vedrørende: Børn og internet, Handel med kvinder samt Genetisk fremstilling. Endvidere var de flertal for en hasteresolution om BSE, fremsat af Norge.
- Det var en stor oplevelse at deltage i konferencen, at møde andre kulturer, at udveksle ideer og give hinanden inspiration til det frivillige arbejde, der udføres verden over, fortæller den fynske deltager, Karen Andersen. ACWW arbejder for fred og forståelse mellem nationer, børns og kvinders rettigheder og bekæmpelse af sygdomme som AIDS og malaria, der er meget udbredte i den tredje verden.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
16. september 2026
10 min · I dag
Kvælstofregulering kan udløse erstatningskrav, svineproducenter vil sætte treparter på pause, og Gisselfeld skifter direktør.