Hensynsfuld jordbæravl

Det bliver flotte men sene jordbær i år, hvor forbrugerne for første gang får mulighed for at købe IP-dyrkede jordbær produceret med forsvarligt hensyn til både miljø og mennesker.

De er røde, søde og smager af dansk sommer. Hvert år sætter vi danskere adskillige tusinde tons jordbær til livs i den korte tid, sæsonen varer.

Omkring 20 tons af dem avles af Eva Laursen på ejendommen »Søkærgaard» i Hedensted Skov, hvor tre hektar jord er beplantet med jordbær fra de tidlige til de seneste sorter.

- Det kolde vejr i foråret har forsinket høsten, så den er cirka 14 dage senere end sidste år. Til gengæld har de lave temperaturer forskånet os for angreb af skimmel, så bærrene ser flotte ud, fortæller Eva Laursen, der startede plukningen og salget af den tidlige sort Honeoye i denne weekend.

Derefter følger sorterne Elsanta, Polka, Korona og til sidst Dania, der ofte er tre uger senere end Honeoye.

Selv om høsten startede sent, mener hun ikke, at vi skal frygte for en kort jordbærsæson. Arter vejret sig godt, det vil sige med god varme og rigeligt med sol, uden at vi får en decideret hedebølge, regner hun med at kunne fortsætte plukningen helt frem til 1. august.

Med tre hektar udlagt til jordbærdyrkning hører Eva Laursen til den gruppe af avlere, der dyrker et ret lille areal. Heraf er to hektar dækket af høstbare planter, mens der på den sidste hektar står planter, som først er høstklare til næste år.

Efter denne sæson tages en hektar to-årige planter ud af drift, og arealet tilplantes med nye, friske planter. På den måde er der altid to hektar at høste på, hvor planterne er to år gamle.

- Det har stor betydning, at planterne løbende udskiftes. Kun på den måde kan man dyrke gode bær, understreger Eva Laursen, der har været jordbæravler i 18 år og taler af erfaring.

Hendes mand, Kjell Laursen, driver sideløbende med Evas jordbæravl en traditionel landbrugsbedrift med 150 hektar jord og en svineproduktion med 150 årssøer, hvor omkring halvdelen af smågrisene opfedes på ejendommen.

Målsætningen for Dansk IP er at producere bær af høj kvalitet ud fra et helhedssyn, der tager hensyn til både natur og mennesker.

For at være IP-avler skal man overholde en lang række forskrifter, og arbejdet i marken med vanding, gødskning og brug af sprøjtemidler skal løbende registreres.

Samtidig underkaster avleren sig Plantedirektoratets kontrol.

Et grundlæggende krav er, at jordbærmarkerne ligger mindst 10 meter fra stærkere befærdet vej eller er beskyttet mod forurening fra vejen af et levende hegn på mindst to meters højde.

Endvidere må avleren kun anvende planter af kendt oprindelse og med godkendt sundhedsstatus.

Et vigtigt led i IP-reglerne er at nedsætte forbruget af ressourcer som vand, gødning og sprøjtemidler til det mindst mulige. Derfor skal der inden sæsonens start være udarbejdet gødnings- og sprøjteplaner for arealerne.

Høstprocessen er heller ikke glemt. Plukkerne skal således instrueres i både plukketeknik og hygiejne.

Om sine bevæggrunde til at blive IP-avler siger Eva Laursen: - Prismæssigt er vi op imod en hård konkurrence sydfra, hvor man kan få plukket bærrene billigere på grund af lavere lønninger. Derfor skal vi heller vælge at konkurrere på kvalitet, som jeg tror, forbrugerne er villige til at betale lidt mere for. Især når de ved, at bærrene er dyrket på en måde, der tager hensyn til såvel miljøet som mennesker.

Det gavner imidlertid ikke meget, at vi nu kan forsyne vores jordbærbakker med logoet for Dansk IP, hvis forbrugerne ikke ved, hvad det indebærer. Så det næste skridt i markedsføringen bliver en oplysningskampagne, der forklarer, hvad det lille IP-mærke står for, slutter Eva Laursen.

Læs også