Bredsået majs står hulter til bulter

I Sønderjylland prøver en landmand at dyrke majs med reduceret jordbehandling. Han lægger også marker til forsøg med bredsåning af majs. Han håber på at spare penge til maskinstationen, men der er stadig nogle ting, der skal justeres – bl.a. såafstanden.

Hos malkekvægproducent Jørgen Bertelsen i Genner ved Rødekro er det ikke alle afgrøderne, der står i pæne lige rækker med ensartede mellemrum mellem planterne. På nogle af markerne har han nemlig forsøgt sig med bredsåning af majsen, oven i købet på marker, der har været udsat for reduceret jordbehandling.

Selve forsøget med bredsåning foregår i Landbo Syd-regi som del af et større, landsdækkende forsøgssamarbejde, hvor flere foreninger deltager. Formålet er at undersøge, hvordan det eventuelt påvirker høstudbyttet af majsen. Ifølge Jørgen Bertelsens grovfoderkonsulent, Hans Kristian Skovrup, fra Landbo Syd, viser ældre danske forsøg, at det optimale planteantal er 90.000-100.000 planter pr. hektar på så lille en rækkeafstand som praktisk muligt.

Dengang kunne maskinerne dog ikke klare en rækkeafstand ret meget under 75 cm.

I mellemtiden er der kommet både nye majsorter og nye maskiner til, så det er på sin plads at lave nye forsøg med rækkeafstand og plantetæthed.

Forsøgene foregår på landsplan, hvor Jørgen Bertelsen er en blandt flere, der lægger marker til. Der sås med rækkeafstande varierende fra 50-75 cm og planteantal på 75.000-140.000 planter pr. hektar.

Nogle steder står majsplanterne nærmest oveni hinanden, mens de andre steder står og råber til hinanden.

Den reducerede jordbehandling i majsmarkerne er heller ikke helt almindelig praksis i Danmark. Faktisk kender konsulent Hans Kristian Skovrup slet ikke til andre steder, hvor det praktiseres, så Jørgen Bertelsen er nærmest at betragte som en pioner i området.

- Der sås og gødskes samtidig, så skal der sprøjtes mod ukrudt to gange i løbet af vækstsæsonen – og ellers har jeg ikke selv mere arbejde med det. Maskinstationen snitter majsen til efteråret, og så er det slut, fortæller Jørgen Bertelsen.

Han har planer om at have majs i de samme marker i 2-3 år, hvorefter der sprøjtes med Round-up og sås korn. Det er først i år, at majsen høstes fra de pløjefrie marker, så han er spændt på resultatet.

- Den reducerede jordbehandling har bevirket, at flere enårige rapgræs overlever, men om det koster udbytte ved jeg ikke. På den anden side sparer jeg nogle af omkostningerne til maskinstationen, siger Jørgen Bertelsen, der dog erkender, at der nok skal bruges mere tid og penge på sprøjtning mod ukrudt.

Læs også