Hold øje med robotternes forbrug

Automatiske malkningssystemer kan føre til højere udgifter til el og vand. Forbruget kan måles meget enkelt.

Robotmalkning giver valgfrihed til koen med hensyn til malkningstidspunkt og -hyppighed. Samtidig opnår landmanden arbejdsbesparelser, men han skal også være opmærksom på, at både el- og vandforbruget stiger ved automatiske malkningssystemer (AMS).

Det oplyser landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, som har sammenfattet resultater af målinger af forbruget i besætninger, som er startet med AMS.

Elforbruget kan måles af det lokale el-selskab ved at opstille en måler, som løbende indsamler data fra eksempelvis en uge. Ved sammenligning af to forskellige enkeltbokssystemer, med henholdsvis Lely og DeLaval VMS, fortæller Jan Brøgger Rasmussen, at Lely-systemet brugte 65 kWh pr. døgn til malkning af cirka 60, mens DeLaval-systemet tilsvarende brugte 149 kWh pr. døgn til omkring 55 køer. Det giver en gennemsnitseffekt på hhv. 2,7 og 6,2 kilowatt.

Den højere gennemsnitseffekt på 5,4 kilowatt i to-bokssystemet kontra 4,4 kilowatt i tre-bokssystemet skyldes et større energiforbrug til kompressor og især vandvarmer i netop den besætning, hvor el-måleren var monteret, fortæller Jan Brøgger Rasmussen, som påpeger, at der i en 2x10 sildebens malkestald vil være et døgnforbrug på omkring 20-25 kWt afhængig af, hvilke udstyr den er monteret med.

I Jan Brøgger Rasmussens undersøgelse var det kun vand til vask af den automatiske malkeenhed, der blev målt. Vandforbrug til spuling af malkeboks, servicerum, køletank osv. er ikke med i undersøgelsen.

I Lely-systemet blev målt et gennemsnitlig daglig vandforbrug på 0,67 kubikmeter og i det andet enkeltbokssystem, DeLAval VMS, blev tilsvarende målt 1,0 kubikmeter pr. døgn i gennemsnit. I Libertys to-bokssystem blev målt 0,61 og i tre-bokssystemet 0,69 kubikmeter pr. døgn. Udover forskelle mellem systemer afhænger vandforbruget af, hvor ofte der foretages hovedvask og kort vask på systemerne.

Læs også