Finansiering af Arla’s store investeringer via personlige konti i andelsselskabet er udtryk for en uhørt griskhed, som ikke klæder en rigtig andelshaver, siger mælkeproducent fra Thy.
Mælkeproducent Tommy Jensen i Sennels ved Thisted kan slet ikke acceptere forslaget om personlige konti i Arla Food’s, som formanden for Danske Mælkeproducenter, Povl Thomsen, luftede for nyligt i Effektivt Landbrug.
- I virkeligheden handler det mere om at fiske nogle billige point hos mælkeproducenter, der overvejer at stoppe i løbet af en fem til ti år. Fordi det kniber dem at acceptere at medvirke til den yderligere konsolidering af Arla, der typisk kan løbe op i for eksempel 75.000 til 100.000 kroner pr. andelshaver (5 øre pr. liter, red.).
- De penge vil de gerne have mulighed for at tage med ud igen, fordi de ikke selv får gavn af dem, siger Thylandmanden, der med sine 100 malkekøer selv er Arla-leverandør.
- Jeg kender en meget bedre og velafprøvet metode til engagement. Det hedder en højere mælkepris. Hos vort lokale Tican slagteri afregner man år efter år med en lidt højere pris end de øvrige slagterier, og det giver et fantastisk engagement hos medlemmerne, siger Thylandmanden, der gerne ser en omfattende debat blandt andelshaverne af forslaget om personlige konti.
- Det er vigtigt at give de ansvarlige en tilkendegivelse om, hvor bred tilslutningen er til forslaget om personlige konti.
- Men det stopper jo ikke her. Hverken mejeribruget eller verden går i stå, fordi en mælkeproducent vælger at sælge sin mælkekvote og stoppe som mælkeproducent.
Derved kommer de fortsættende andelshavere til både at finansiere tilbagebetalingen af de personlige konti og en høj pris for at overtage de mælkekvoter, der skal sikre fremtiden for dem. Mælkekvoter, som de samme mælkeproducenter jo ikke selv har betalt noget for.
- Det er udtryk for en uhørt griskhed, som ikke klæder en rigtig andelshaver i et andelsselskab, siger Tommy Jensen
- Jeg ved ikke, om jeg efter 13 år som mælkeproducent tilhører de yngre eller halvældre, siger Tommy Jensen. Men det vigtigste er vel også, at jeg regner mig for en fortsættende mælkeproducent, der gerne ser dansk mejeribrug udvikle sig i fremtiden.
- Der må være andre steder og billigere finansieringsmuligheder af Arla’s investeringer end andelshavernes kassekreditter.
- Spørgsmålet om, hvorvidt ejerkapital »på navn« har den samme værdi for selskabet, når der skal finansieres nyinvesteringer, mangler vi også svar på, slutter Thylandmanden.