Ved at tilrettelægge sædskiftet anderledes med en større andel af vårsæd, kan der opnås bedre totaløkonomi. Det viser nye modelberegninger fra Produktionsøkonomigruppen for Planteavl, Svin og Fjerkræ på Landbrugets Rådgivningscenter.

På mange landbrug udgør afgrødeetableringen i efteråret et, maskinmæssigt set, flaskehalsproblem. Derfor har investeringerne i traktorer og redskaber til efterårets jordbehandling og afgrødeetablering været retningsgivende for valg af maskinstørrelse og -kapacitet.

Fastholdes eksempelvis samme maskinsæt, som er tilpasset en ejendom med dominerende vintersædsdyrkning på de 169 ud af 180 hektar, kan et sædskifte, der optimeres under hensyn til maskinkapaciterne gøre det muligt at øge arealet til 310 hektar. Altså en forøgelse af det dyrkede areal med 130 hektar med de samme maskiner, viser beregningen.

I beregningerne falder maskinomkostningerne pr. hektar med cirka 20 procent, når man kan tilrettelægge maskinparken efter areal og sædskifte, hedder i det i konklusionen. Samtidigt opgøres det i modellen, at den del af maskinomkostningerne, der ikke er arbejdsløn, kan reduceres med cirka 40 procent pr. hektar ved at køre på et større areal.

Modelberegningen viser, det er muligt at passe op til 70 procent større areal med uændret maskinpark ved at skifte til et alsidigt sædskifte, hvor et større areal dyrkes med vårsæd. Når en større andel af arealet dyrkes med vårsæd, bliver der bedre tid til afgrødeetablering og en spredning af høstperioden.

Der er tillige udført modelberegninger, der tager udgangspunkt i et dyrket areal på 180 hektar, hvoraf vårbygarealet kun er 11 hektar, mens resten dyrkes med vinterhvede, vinterbyg og vinterraps. Overfor dette sættes et tilsvarende areal, hvor vårsæden udgør 60 hektar. Dækningsbidraget er, som følge af et øget vårbygareal på bekostning af vinterhvede, årligt 30.000 kroner lavere, men det opvejes af en besparelse på maskinomkostningerne på hele 65.000 kroner.