Store tærskere fra John Deere
VERDENS STØRSTE: John Deere præsenterer helt nye mejetærskere fra 180 til verdens største motoreffekt på 465 hk på ny 9880 STS mejetærsker, der kan leveres med et skærbord på mere end 30 fod.
9000-mejetærskere findes i otte modeller, hvor topmodellerne 9880 STS (Single Tine-Separation) og 9780 CTS (Cylinder Tine-Separation) adskiller sig som rotormaskiner.
John Deere 9880 STS er udstyret med ny rotorteknik, der sammen med det nye tærskesystem, som er opbygget i trin med adskilte diametre (tre fødekilder), betyder, at der kan passere mere halm igennem tærskesystemet, ligesom mejetærskeren nye udskillelsesteknologi giver maskinen høj ydelse i alle høstforhold.
Model 9780 CTS har en tærskecylinder med en diameter på 660 mm og en ny slaglerotorteknik. Mejetærskeren udskiller kernerne via en tærskecylinder og bro. Materialet behandles af to slaglerotorer, der med en træk-og-slip bevægelse tærsker halmen en ekstra gang.
På alle CTS og WTS modellerne kan HillMaster II nivelleringssystem monteres som ekstraudstyr. HillMaster II kompenserer automatisk for bakkeskråninger, og hele mejetærskernes overdel kan flyttes 15 procent.
Systemet kan videre udbygges med HeaderTrak skærbordskontrol, der kompenserer maskinens hældning med yderligere 7 procent, således den samlede nivellering bliver på 22 procent.
Et nyt rensesystem på mejetærskerne, som består af kraftige transportsnegle med en forrenser, der udskiller op til 33 procent af materialet fra kornet og over- og undersold med fire blæsere, giver dette rensesystem en høj effektivitet.
John Deere WTS modellerne kan leveres i 6 modeller.
De to nye John Deere mejetærskere model 1450 CWS (5 rystere) og 1550 CWS (6 rystere) på henholdsvis 180 og 225 hk, med 6.000 liter korntank, leveres også med det nye 600R skærbord. 300 serie skærbord er dog standardudstyr på mejetærskerne, der har fået en ny førerkabine (fra 2200 serien) med det nye Master Control multihåndtag.