I begyndelsen af oktober indledes en målrettet tilsynskampagne vedrørende gyllebeholdere i de kommuner, hvor Miljøcenter Fyn/Trekantområdet I/S udfører det normale miljøtilsyn med landbrugsbedrifter. Det drejer sig om de fleste kommuner i Fyns Amt samt fire kommuner i »Trekantområdet«.

Det oplyser gruppeleder Ove Johansen fra Miljøcenter Fyn/Trekantområdet I/S, der har til huse i Odense. Ove Johansen fortæller, at Miljøstyrelsen hvert år melder ud med et eller flere temaer, som kommunerne skal lægge særlig vægt på ved deres tilsynsarbejde.

Baggrunden for den målrettede kampagne er, at »Årets tilsynstema 2 – 2001« handler om tilsyn med opbevaring af flydende husdyrgødning. Kommunerne er med andre ord blevet pålagt at være ekstra opmærksomme på gylle, herunder ammoniakfordampning og lugtgener fra gyllebeholdere uden flydelag.

En ny handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget skærper imidlertid kravene til tæt overdækning. I et notat fra Skov- og Naturstyrelsens Landbrugs- og Bioteknologikontor om udkast til en ny husdyrgødningsbekendtgørelse peges der således på, at de gældende regler ikke i tilstrækkelig grad har sikret tæt overdækning af lagre med flydende husdyrgødning.

Ifølge notatet har flere undersøgelser vist, at der i praksis er problemer med at overholde kravene om tæt overdækning, specielt på svinebrug.

Dispensationsadgangen gælder dog ikke for nyetablerede beholdere i nærheden af sårbare naturområder eller i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i en lokaliseringsgodkendelse har dispenseret fra de generelle afstandskrav, som er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Egenkontrollen skal udføres af landmanden, der i en logbog regelmæssigt og mindst én gang om måneden samt i forbindelse med omrøring, tømning samt vedligeholdelse af flydelaget, fører løbende kontrol med flydelaget, samt hvad der er foretaget, såfremt flydelaget ikke er tilstrækkeligt.

Det er foreslået, at kravet om egenkontrol træder i kraft 1. februar 2002, mens kravet om pligt til at foretaget autoriseret kontrol træder i kraft et år efter, at logbogen har været ført.

I tilfælde, hvor kommunen konstaterer mangler i den kontrolrapport, som kontrollanten indsender til kommunen efter hvert enkelt kontrolbesøg, eller hvis kommunen ved det almindelige miljøtilsyn på landbrugsejendommen konstaterer, at der ikke er ført logbog, eller der er et mangelfuldt flydelag, uanset at der foreligger en fyldestgørende kontrolrapport, skal kommunen umiddelbart herefter meddele påbud om fast overdækning af beholderen.

- Fra nu af – altså fra begyndelsen af oktober – vil vi ved vores landbrugstilsyn holde særligt øje med gyllebeholdernes flydelag eller mangel på samme.

- De resultater, vi når at indhente i resten af året, vil indgå i en landsdækkende statistik, som bliver et vurderingsgrundlag for lovgiverne med hensyn til, om man kan nøjes med denne dispensationsordning (med flydelag, red.), eller om lovgiverne vil slette muligheden for dispensation og i stedet generelt stille krav om fast overdækning.

Det siger Frode Thorhauge, der er en af de ti sagsbehandlere, som til daglig kører ud og på kommunernes vegne foretager miljøtilsyn på de fynske landbrugsbedrifter. Han erkender dog samtidig, at det mange steder ikke ser alt for godt ud med hensyn til at have et ordentligt flydelag på gyllebeholderne.

- Der er penge i at have et ordentligt flydelag. Hvis for eksempel et flydelag af halm kan være med til at dæmpe fordampningen fra gyllebeholderen, så kan man ikke få en højere pris for halmen nogen andre steder.

- Fra en gyllebeholder uden flydelag fordamper op til 20 procent af kvælstoffet, hvilket forringer værdien med cirka fem kroner pr. ton gylle. Det vil sige, at fra en almindelig gyllebeholder på 2.000 m³ kan der let fordampe kvælstof for 10.000 kroner.

- Rent bortset fra risikoen for et mindre høstudbytte, idet det kvælstof, der fordamper, ikke kan erstattes ved indkøb af ekstra gødning. For slet ikke at nævne risikoen for at få en bøde, der er større, end hvad det koster at etablere et flydelag.

- Fra 1. oktober må der som bekendt ikke køres gylle ud. Det vil i praksis sige, at senest otte dage efter skal der være flydelag på alle gyllebeholdere, hvor der ikke er en fast overdækning i form af flydelåg, telt, betondæk eller andet.

- Men, fortsætter Ove Johansen, vi udfører vores tilsyn på vegne af kommunerne. Og med de strammere regler vil en kommune have fået et forklaringsproblem over for miljømyndighederne, hvis en gyllebeholder står med blank overflade, og der ikke er indgivet politianmeldelse.

- Hvis man har problemer med at få etableret flydelag, er der flere muligheder for at løse problemerne. For eksempel har nogle maskinstationer specialudstyr til at snitte halm, blæse den ud over beholderen og blande den med gyllen, så der hurtigt kan dannes et flydelag. Eventuelt kan man kontakte sin normale udbringer af gylle, så der ikke bliver problemer med stop i slæbeslangerne.

(3)

Egekærslund Maskinstation ved Arne Lundsgård Nielsen, Skt. Klemens, har udviklet en specialmaskine til at oprive baller af snittet halm og blæse halmen ud på en gyllebeholder, hvor den snittede halm fordeles med en omrører.

De sidste to år har maskinstationen på denne måde lagt flydelag på op mod 40 gyllebeholdere.

Arne Lundsgård oplyser, at der skal bruges ca. 10 kg halm pr. m². En gyllebeholder til 2.000 m³ har normalt en overflade på ca. 500 m², hvortil der skal bruges ca. 5.000 kg halm. Som en »tommelfingerregel« kan man regne med en maskinstationsudgift på godt fem kroner pr. kvadratmeter overflade. I det nævnte eksempel bliver det mellem 2.500 og 3.000 kroner plus værdien af halmen.