Fredag den 28. september var en god dag for Bente og Ove Nielsen i Vellinge ved Otterup på Nordfyn.

Den dag fik de nemlig af dyrlæge Karin Mortensen fra Fødevareregion Fyn – først pr. telefon og derefter ved personligt besøg på gården – at vide, at deres besætning på 31 jerseykøer og cirka 20 ungkreaturer alligevel ikke skulle aflives. En endelig prøve, udført på et laboratorium i England, havde vist, at en ældre ko fra besætningen, som var død nogle uger tidligere, ikke – som de første prøver ellers tydede på – havde haft kogalskab (BSE).

- Det var et godt budskab at få, siger Bente Nielsen. Det var et stort chok at få at vide, at der var mistanke om BSE hos den ko, der var død. Det varer længe, inden kroppen rigtig falder til ro bagefter. Men det var næsten også et »chok« at få at vide, at det – heldigvis – ikke var BSE alligevel. Den slags store sindsbevægelser er ikke noget, vi ønsker for nogen andre.

- Dyrlæge Karin Mortensen sagde det selv til mig i telefonen og forklarede, hvad det betød, nemlig at besætningen kom under offentligt tilsyn, at vi ikke måtte sælge dyr fra besætningen, og at mælken ville blive afhentet af en særlig tankbil, fortæller Bente Nielsen.

- Lige i det samme – mens jeg talte i telefon – kom vore børnebørn på besøg. Dermed var der så meget andet at tænke på, og det var faktisk først om mandagen, at det rigtigt gik op for os, hvad det var, der var sket.

- Koen, der var syv-otte år gammel, havde for nogen tid siden trådt på en pat. I den forbindelse holdt vi op med at malke hende, og hun fik lov til at gå stille og roligt og tage på. Koen var noget gangbesværet på grund af sit beskadigede yver, men ingen kunne ane, at hun var døende.

- Men om morgenen, torsdag den 6. september, lå hun og var død. Hun var lige så stille sovet ind i løbet af natten. Fredag blev hun afhentet af Daka, og så tænkte vi ikke mere over det før den næste fredag, da vi fik at vide, at der var mistanke om BSE.

- Vi fik alt at vide om, hvordan aflivningen skulle foregå – på en blid og pæn måde – og jeg var begyndt at indstille mig på, at vi skulle af med alle dyrene. Det værste var næsten, at omkring 50 dyr, som vi har solgt gennem de senere år, og som står i en halv snes besætninger rundt i landet, også skulle aflives.

- Imidlertid var testmaterialet fra den døde ko i så ringe stand, at Statens Veterinære Serumlaboratorium for en sikkerheds skyld sendte en prøve til et laboratorium i England, som har udstyr til at foretage en mere sikker undersøgelse.

- Da der ikke som ventet forelå noget svar onsdag den 26. september, var det – i hvert fald for mig – ligesom at pilen gik lidt opad, og der begyndte at komme en smule håb, siger Ove Nielsen. Fredag over middag forelå så resultatet af den engelske prøve. Dyrlæge Karin Mortensen ringede straks og fortalte det, og bagefter kom hun her ud med papirerne, der dokumenterer, at der ikke var tale om BSE.

- Det er godt, at tingene bliver undersøgt grundigt. Dyrene skal ikke aflives på grund af mistanke, fastslår Ove Nielsen. Til andre landmænd, som måske kommer ud for det samme, som vi har været igennem, vil jeg sige, at de skal tage det, som det kommer – hvis de kan. Håb det bedste, men frygt det værste. Og tænk på, at der jo er ting, der er værre end dette her.

- Jeg er utroligt glad over, at det ikke var BSE. Først og fremmest på familiens vegne, men også på det samlede kvægbrugs vegne, siger formanden for Fællesudvalget for Kvæg i Fyns Amt, gårdejer Lars Iversen, Stensby.

- Jeg er meget lettet over, at det var falsk alarm. Og det lærer mig og andre, at man ikke bare siger, at det er BSE, før man har den endelige prøve. Det er vigtigt, at man har den endelige diagnose, inden man tager det drastiske skridt at aflive en besætning.

- Det er virkelig berettiget, at man sender den sidste prøve til England, hvis man ikke er 110 procent sikker. Hellere vente – og så være sikker på svaret, understreger Lars Iversen. Vi ved godt, at det kan ramme os alle. Ingen er sikker på ikke at få det. Derfor er det vigtigt, at man vender situationen med sig selv og sin familie.