Mælkeproduktion er ikke en guldrandet levevej.

I hvert fald ikke hvis man sammenligner med indtjeningsmulighederne i de fleste andre grene af samfundet. Det konstaterede formanden for Mejeriforeningen, Kaj Ole Pedersen, på foreningens generalforsamling i Århus i torsdags.

- På trods af at en mælkeproducent i dag malker gennemsnitlig mere end tre gange så mange køer som i 1980, og sender mere end fire gange så meget mælk til mejeriet, er det ikke til at bortforklare den kendsgerning, at med den konstante udvikling i indtjeningen er det ikke muligt for en mælkeproducent at følge med andre grupper i samfundet, konstaterede Kaj Ole Pedersen i sin årsberetning.

Han understregede dog, at de dygtigste mælkeproducenter altid vil kunne tjene penge. Men for de samlede kvægbrug ser det værre ud.

Det er specielt udviklingen i de almindelige forbrugerpriser, der udhuler mælkeproducenternes økonomi. For selvom de får mere for mælken end i flere år, er stigningen ikke nok til at opretholde købekraften, der for en mælkeproducent er faldet til 60 procent af, hvad den lå på for 20 år siden.

Ifølge mejeriformanden gør det ikke livet nemmere for mælkeproducenterne, at gødning, energi, foder og bekæmpelse af kogalskab yderligere udhuler økonomien.

Alene på den kommende kvotebørs i december forventer Mejeriforeningen, at op imod 700 mælkeproducenter vil sælge deres kvote til kolleger, der har mod på en fremtid som mælkeproducent.

- De senere års investeringer i nye tidssvarende stalde viser evnen til at tilpasse sig de hårde konkurrencevilkår for mælkeproduktionen. Disse og kommende investeringer vil blive fundamentet for en bæredygtig, dansk mælkeproduktion på måske kun 4.000-5.000 effektive, bæredygtige malkebedrifter, understregede Kaj Ole Pedersen.

I dag er der 8.900 mælkeproducenter tilbage herhjemme.