Er forventningerne beskedne, bliver man som regel ikke skuffet over resultaterne. Nogenlunde sådan var indstillingen hos kvægbruger Vagn Sørensen i Glejbjerg, da han sidste år tilmeldte sig forsøgsprojektet med grønne regnskaber.
- Grunden til at jeg gik med, var den megen omtale, der havde været af ordningen og udsigten til, at den på et tidspunkt kunne blive obligatorisk. Så da jeg fik tilbudet fra landboforeningen om at deltage i forsøgsprojektet, sagde jeg ja.
Jeg tvivler ikke på, at disse regnskaber vil give os et bedre overblik over bedriftens input af gødningsstoffer og kemikalier samt af, hvordan vort behandlingsindeks ser ud.
Sammenholder man det med, hvad vi producerer og sælger, vil regnskabet til en vis grad kunne fungere som et styringsværktøj tilpasset den enkelte bedrift, udtaler Vagn Sørensen, der på sin ejendom med 85 hektar ejet og forpagtet jord har en malkebesætning på 90 sortbrogede køer.
En mindre del af jorden ligger ned til et åløb, og han opfyldte således projektets deltagerkrav om beliggenhed i et SFL-område.
Ser vi blot på behandlingsindekset, så kan vi ét år have kraftige angreb af stankelben. Og er der noget, der rykker i indekset, så er det bekæmpelse af insekter. Derfor kan et enkelt år udmærket skille sig ud fra andre.
Så for mig at se, burde forsøgsperioden løbe over en længere årrække for at fremvise nogle gennemsnitstal, der er virkelig brugbare, fastslår Vagn Sørensen.
- Alle landmænd er jo interesseret i at bruge mindst mulig gødning og sprøjtemidler, både ud fra en økonomisk og miljømæssig betragtning. Kan de grønne regnskaber hjælpe os til det, synes jeg imidlertid, at de er fuldt berettiget. Især i betragtning af, at de kun bebyrder landmanden med nogle få timers arbejde årligt, tilføjer han.
- For det første mener jeg, at de grønne regnskaber først må have tid til at vise, hvad de kan bruges til, inden vi skal til at betale for dem.
For det andet har vi indtil videre kun oplevet, at når nye forordninger blev indført, fortsatte de gamle med at eksistere. Så den mulighed tror jeg ikke på, før den er en realitet.