Der er kun marginale forskelle på Venstres og Socialdemokratiets vision for fremtidens landbrug. De tror på øget markedsorientering og fortsat strukturudvikling. Mælkekvoternes endeligt venter om hjørnet.
Dansk landbrug har en fremtid. Og erhvervet vil også være med helt fremme om ti år er budskabet fra de toneangivende landbrugspolitikere, Effektivt Landbrug har talt med.
Erling Christensen, landbrugsordfører for Socialdemokratiet, er ikke i tvivl om, at de veluddannede danske landmænd vil kunne udvikle erhvervet til at leve op til de kommende europæiske krav.
Blandt de kommende ændringer peger Erling Christiansen på, at produktionen skal ændres eller afvikles på de miljøfølsomme områder. Derudover tror han, at EU’s markedsordninger bliver afviklet.
Det vil ifølge socialdemokraten sætte ekstra skub i strukturudviklingen. Sammenlægninger og etablering af store effektive brug vil fortsætte. Der vil fortsat være mange små deltidslandbrug. Men de mange mellemstore landbrug vil forsvinde.
Den socialdemokratiske landbrugsordfører tror også, at den teknologiske udvikling vil løse en række af de problemer, vi slås med i dag. Han tror blandt andet, at teknologien vil give løsninger på gylleproblemet, sådan at vi i fremtiden kan bruge den mere direkte og målrettet.
Endvidere mener Erling Christensen, at de danske landmænd vil kunne tjene penge på en række bløde parametre som dyrevelfærd, miljørigtig produktion, og god bakteriologi.
- Vi vil få de første pejlemærker om udviklingen i 2002-2003, når Danmark har EU-formandskabet. Der skal vi fastlægge retningslinierne for optagelse af de østeuropæiske lande i EU i 2006. Og i den forbindelse tror jeg blandt andet, at vi vil kunne afskaffe mælkekvoterne, siger Erling Christensen.
Dér, hvor han ser forskellen på en borgerlig landbrugspolitik i forhold til en socialdemokratisk, er, at en borgerlig regering vil give landmanden større frihedsgrader.
- Vi vil arbejde med at motivere landmanden til at arbejde med miljø og dyrevelfærd. Vi mener, at socialdemokraterne bruger alt for meget energi på kontrol og detaillovgivning, siger Christian Mejdahl og fortsætter:
- Det burde eksempelvis ikke være nødvendigt, at vi på Christiansborg, skal gennemføre detailregulering for, hvordan en svinestald skal indrettes. En dyrevelfærslov burde være nok.
På dette område ønsker venstrepolitikeren også at give bonden større frihed til selv at bestemme, hvor mange dyr og hvilken struktur han ønsker, bare han opfylder kravene til dyreenheder pr. arealenhed.