Planteavlskontorene fra DSH faglige center, Sønderjysk Landboforening og LHN har i de sidste uger bestemt udbytterne i majsmarker i Sønderjylland.

Udbytterne ser bestemt ud til at ligge pænt, men kun hvor der er vandet tidligt eller på de gode jorder ser udbytterne ud til at ligge i top. På de øvrige marker ligger udbyttet pænt, men i et mere normalt leje. I gennemsnit af fem lokaliteter har vi fundet et udbytteniveau på cirka 11.900 FE pr. hektar. De enkelte lokaliteter svinger fra omkring 10.000 FE pr. hektar op til 13.500 FE pr. hektar.

Uvandede majs begynder nu at tvangsmodne og står mange steder med tørre blade. Sådanne marker høstes optimalt ved 28-30 procent tørstof, hvilket formodentlig falder først i september. Man kan ikke forvente væsentlig tilvækst, og der er risiko for at tabe i foderkvalitet, hvis de tørre blade bliver angrebet af sekundære svampe.

Tvangsmodnet majs kan være vanskelig at ensilere og kræver derfor stor omhyggelighed, tynde lag og eventuelt tilsætningsstoffer. Det kan være en fordel at ensilere tørre majs for sig selv, såfremt der er forskel på markerne.

Sort Topper Banguye Banguye Speedy Blanding

Planter/ha 87000 89.000 99.000 88.000 106.000 93.000

Tørstof 26% 23% 24% 21% 25% 24%

FE/ha 12.500 9.900 13.500 11.100 12.400 11.900

Forventet høst 4/9 15/9 12/9 22/9 9/9 12/9