Andelsvirksomhed uden grænser

(Effektivt Landbrug) - Hvis et dansk andelsselskab skal drive virksomhed i nogle af de nye lande, skal det ske af hensyn til de nuværende medlemmers udbytte af deres medlemskab, pointerede formand Bent Juul Sørensen på Danske Andelsselskabers generalforsamling.

Så tydelig er signalet fra Danske Andelsselskabers formand, Bent Juul Sørensen, om for alvor at få sat skub i en debat om de danske andelsselskabers fremtid uden for landets grænser.

- Andelsorganiseringen er vigtigere end nogensinde, også når det gælder det internationale med grænseoverskridende selskaber og alliancer, pointerede formanden, som lod ordene være hans overordnede budskab i, hvad der tegner til at blive Danske Andelsselskabers sidste ordinære generalforsamling før en fusion med Landbrugsraadet.

- Med hensyn til ejer- og organisationsmodeller er vi nødt til at være fordomsfrie. Man kan forestille sig mange forskellige muligheder. Der kan være tale om opkøb af virksomheder, fusioner eller forskellige former for partnerskaber.

- Der findes i nogle af landene en stor andelssektor, og derfor bør transnationalt andelssamarbejde også indgå i overvejelserne, sagde formanden og understregede, at spørgsmålet om udenlandske andelshavere trænger sig på.

- Vi har positive erfaringer med svenske andelshavere. Mange har nok lidt svært ved at forestille sig udenlandske andelshavere fra andre lande. Men barriererne i samarbejdet med svenskerne er ikke meget større end dengang, vi begyndte at samarbejde over bælterne. Tingene ændrer sig, og vi med dem. Næste generation efter os vil have andre forudsætninger, både kommunikations- og samarbejdsmæssigt, og de vil sikkert vurdere tingene mere fordomsfrit.

- Der må være muligheder for, at de starter nedefra og med tiden glider gradvist ind på mere lige vilkår, sagde Bent Juul Sørensen, der i sin beretning også kom ind på de muligheder, der åbner sig i de østlande, der kommer med i EU efter udvidelsen.

- På produktionssiden findes der i disse lande et råvareudvalg, arbejdskraft og medarbejdere med kendskab til lokale forhold. Dette kan begrunde etablering af virksomhed i landene.

- Men hvis et dansk andelsselskab skal drive virksomhed i nogle af de nye lande, skal det ske af hensyn til de nuværende medlemmers udbytte af deres medlemskab. Dette udelukker imidlertid ikke, at etablering kan ske i samarbejde med et lokalt ejet selskab eller en forening af producenter, pointerede Bent Juul Sørensen.

- Der har været en tendens til, at landmænd i kandidatlandene kritiserer andelsselskaberne i Vesteuropa for at opføre sig på samme måde som de multinationale aktieselskaber i Central- og Østeuropa. Det er imidlertid vigtigt, at landmændene i de nye lande har realistiske forventninger i forbindelse med udviklingen af fødevareindustrien.

- Et partnerskab mellem lokale andelsselskaber eller producentsammenslutninger i kandidatlandene og et andelsselskab i Vesteuropa forudsætter, at begge parter har noget at bidrage med til et fælles resultat.

- Derfor må landmænd i de nye lande organisere sig i et forpligtende samarbejde, hvis de ønsker størst mulig indflydelse på udviklingen og vil være en ligeværdig og attraktiv partner i forbindelse med et vesteuropæisk andelsselskabs etablering, understregede Bent Juul Sørensen.

Disse ord faldt under fusionsdebatten på Danske Andelsselskabers generalforsamling i sidste uge, og blev leveret af formanden for Mejeriforeningen og præsidiemedlem i Landbrugsraadet, Kaj Ole Pedersen.

Heri fik han ret. Der var således ikke antydningen af en debat, forud for fusionen mellem den godt hundrede år gamle sammenslutning Danske Andelsselskaber og Landbrugsraadet.

Eneste slinger i valsen var den ene blanke stemme, der blev afgivet. Ved de resterende 42 stemmesedler var der sat kryds ved et ja til fusionen med Landbrugsraadet.

- Jeg betragter det ikke som en nedlæggelse af Danske Andelsselskaber, det der her er sket i dag. Jeg ser det snarere som om vi overtager halvdelen af Landbrugsraadet. Og forhåbentlig er denne beslutning ligeså epokegørende, som da Danske Andelsselskaber og Landbrugsraadet i sin tid blev dannet, pointerede Danske Andelsselskabers formand, Bent Juul Sørensen, da afstemningsresultatet forelå.

Stemmes der igen for en fusion, får den virkning fra den 1. januar 2004. Fra samme dato ændrer Landbrugsraadet sin organisation i pagt med fusionsaftalen med Danske Andelsselskaber. Det betyder blandt andet, at navnet Danske Andelsselskaber fortsætter som en del af Raadet.

Halvdelen af Landbrugsraadets medlemmer kommer efter en fusion fra Dansk Landbrug og de generelle organisationer, mens brancher og selskaber stiller med den anden halvdel. Præsidiet udgøres af seks personer – tre fra de generelle organisationer og tre fra brancher og selskaber.

Danske Andelsselskaber, der oprindelig hed Andelsudvalget, har siden 1900 udgivet Andelsbladet. Fra den 1. januar overtages udgivelsen af Landbrugsraadet.

Læs også