Fynsk fuldblod til kåring
I weekenden den 13.–14. juli var 62 fuldblodsarabere samlet til National kåring i Kgs. Thisted. Her deltog seks fynske heste, og det gjorde de godt.
Bell Arabians, Veflinge, deltog med en 4-års hoppe, Bell Aziza (Wandro - Bell ), der fik guldmedalje og blev klassevinder. Senere tog hun også titlen som Senior hoppe reserve Champion og vandt endvidere Junior handler Cup med Tanja Juhl Jensen som handler.
Taarup Arabians, Mesinge, tog sølvmedalje med deres 3-årige hingst, Demir (Symba - Gaia ), men sønnen TA Jamal ( Demir - Malaika ) gjorde rent bord i føl-klasserne ved først at vinde sin klasse for så dernæst at blive følchampion.
Kit Foged, Faaborg, fik guldmedalje for sin 15 år gamle hingst, Mayak (Markow - Yashmak). Nanett Larsen, Nyborg havde en 2-års hoppe med, CA Galaxy (LM Polaris - CA Flora), og hun opnåede ligeledes guldmedalje.
Alt i alt var det en rigtig god weekend for de fynske avlere, der alle var glade for de fine resultater.
Dommere var Ingalil Martensson, Spanien, Pekka Paakkonen, Sverige, og Jerzy Biablobok fra Polen.