Forbedring i fynsk BVD-status
Denne uges offentliggørelse indeholder »kun« 26 fynske besætningsejere uden styr på deres status overfor den tabsvoldende kvægsygdom. Kvægavlskonsulent Jens Morell forventer, at sygdommen er udryddet herhjemme om to år med den fortsatte skærpede indsats.
- Det er naturligvis et skridt i den rigtige retning, men målet er hurtigst muligt at nå helt ned på nul, så vi helt kan slippe for det de økonomisk belastende mælke- og blodprøver, som kræves så længe Danmark ikke er fri for sygdommen. Derfor har vi valgt igen at sætte navnene i avisen, selv om nogle måske vil kalde det en »gabestok«, siger kvægavlskonsulent Jens Morell, som på Kvægavlskontoret på Ørbækvej er ansvarlig for BVD-registreringen i det fynske område.
Han understreger, at de pågældende ejere flere gange er blevet gjort opmærksomme på, at de ikke har fået taget de obligatoriske BVD-prøver indenfor tidsfristen. For andre drejer det sig måske om at blive afmeldt, fordi der ikke længere findes kreaturer på ejendommen.
- Alle er tillige blevet gjort bekendt med, at deres navn ville figurere i Landbrug Fyn mandag den 8. april (i dag, red), hvis sagen ikke var blevet bragt i orden.
- De vil så blive stillet overfor et bødeforlæg i lighed med de 66 andre besætninger, som siden i sommer er blevet anmeldt til Fødevareregion Fyn.
Dyrlæge Klaus Farsø Madsen fra fødevareregionen oplyser, at i alt XX fynske besætningsejere har fået bøder for ikke at have afklaret forholdene omkring BVD-status i deres besætning. Bøderne er i størrelsesordenen XXXX kroner.
- Ikke mindst af hensyn til risikoen for smittespredning til sådanne store produktionsbesætninger er det vigtigt, at man følger reglerne, og der kommer styr på BVD-status i alle besætninger, pointerer Jens Morell.
Han erkender dog gerne, at den stramme kurs kan være en forholdsvis tung omkostning for små besætninger.
Jens Morell håber, at tidshorisonten, for at Danmark kan erklæres fri for BVD, ligger indenfor to år. Som det fremgår af oversigten over regionerne er Fyn kommet godt med, og med den nye runde tror kvægavlskonsulent på, at tallene stærkt nærmer sig 100 procent.
- Sidste gang oplevede vi, at mange reagerede på offentliggørelsen, fordi naboen havde henvendt sig og bedt dem om at få gjort noget ved sagen.
Og netop her, hvor mange kreaturer er på vej ud på græs, er det ikke alene for de besætningsejere med uafklaret status men for alle, som snart skal have foretaget den obligatoriske blodprøvetest af tre dyr, ulige nemmere at få tingene overstået i stalden, fremfor at skulle indfange dyrene måske i en fjerntliggende eng.
taget blodprøver 202 27
PI-dyr 62 29
på omsætningsdokument 100 42








































