Torsdag i sidste uge kunne gæsterne fra efterårets sådemonstration på Egeskov Gods på Sydfyn gense og vurdere, hvordan hvedeplanterne, sået med syv forskellige maskinsæt, havde klaret vinteren.

Planteavlskonsulent Troels Toft fra Patriotisk Selskab, der til demonstrationen sidste efterår havde entreret med syv erfarne brugere af nye såsystemer, gav sammen med chefkonsulent Erik Andkær Pedersen deres vurdering af fordele og ulemper ved de nye såsystemer.

- En heldig vinter og den omstændighed, at hvede er en utrolig robust plante, der klarer sig under meget varierende forhold, udjævner en del af forskellene mellem de forskellige såsystemer, sagde Erik Andkær Pedersen.

- Det betyder, at man med hvedesåning kan tillade sig at fokusere meget på omkostningen og i princippet hælde sig ganske meget mod systemer, der billigst muligt kan udføre arbejdet i en rimelig kvalitet.

- En pløjesål i normal dybde er ikke bare negativt. Det er jo også et godt sted for traktorhjulet at få fat uden at gøre skade på jordstrukturen i det øverste jordlag, forklarer de.

- Man kan sige, at med pløjefri dyrkning trækkes pløjesålen et stykke højere op og skaden kan derfor være alvorligere end hvis den ligger i normal pløjedybde. Hvor den faste trafiksål eller pløjesål befinder sig, kan man tydeligt mærke med et jordspyd, viser Troels Toft, der ikke lægger skjul på behovet for dækmonteringer med lavt specifikt marktryk ved pløjefri dyrkningssystemer.

I flere tilfælde viste der sig tegn på manglende buskning af planterne. Dels som følge af forkert sådybde og ifølge planteavlskonsulenterne også fordi, enkelte kerner måske ikke havde tilstrækkelig muld tæt på sig på grund af de store halmmængder. Indtil tre-bladsstadiet næres den spæde plante fra kernen, men derefter skal den kunne hente næring, som derfor skal være tilgængelig.

Et forhold, der gav sig til kende med spinkle opadstrittende planter, der ikke buskede sig tilstrækkeligt.

- De hvedeplanter, der var sået for dybt eller for øverligt sidste efterår, ville ikke klare sig så flot, som tilfældet er, hvis vi havde haft en mere barsk vinter. En kerne, der i den våde jord sidste efterår blev sået for dybt, søger mod overfladen og etablerer sit vækstpunkt og udvikler derfra rødder helt oppe i overfladen. Den ville være frosset op i en hård vinter, viser Erik Andkjær Pedersen.

- Flere af de nye systemer har en enorm kapacitet, hvorfor det er muligt at øge arealet betragteligt og alligevel følge med. Men det skal med, at man ikke må vurdere et maskinsystem eller såsystem på et enkelt år.

- Det afgørende er, at redskaberne fungerer tilfredsstillende under forhold, der kan variere meget fra år til år. Desuden skal man være opmærksom på, at vi under demonstrationen kørte på et areal, der normalt bliver pløjet.

- Systemer med pløjefri dyrkning bør først vurderes efter, at man har kørt med princippet nogle år, fastslår Troels Toft.

Pløjefri dyrkning