Treparten fyldte meget af dagsordenen ved generalforsamlingen i Nyborg Vandlaug.
Her fra den 1. februar kickstartede det store planlægningsarbejde med udpegningen og omlægningen af 140.000 hektar lavbundsjorde og 250.000 hektar skovrejsning. Et arbejde, som ifølge den grønne trepartsaftale skal være tilendebragt allerede inden årets udgang.
Derfor er det et altdominerende emne, når landmænd mødes i denne tid. De skal sætte sig ind i det komplicerede stof og ikke mindst på rekordtid tage stilling til enten at afgive eller finde erstatningsjord for de omkring 15 procent af alt landbrugsjord, der med den politiske aftale skal tages ud af drift - mod en erstatning i størrelsesorden 50 milliarder danske kroner.
- Vi vil hellere købe mere jord
- Nu ligger det ikke ligefrem i en landmands dna at afgive arealer. De fleste af os vil hellere købe mere jord.
Sådan lød én blandt mange kommentarer og spørgsmål til den helt nye dagsorden, som landbruget skal vænne sig til, da 30 medlemmer af Nyborg Vandlaug mandag aften var samlet til generalforsamling - for egentlig at tale om vandløb og afvanding.
Men treparten kom til at overskygge aftenens dagsorden, animeret af indlæg fra både teknikere fra Nyborg Kommune og Torben Povlsen, afgående Centrovice-formand og som lokal landmand medlem af vandlauget.
- Løbet er kørt
- Vi hører, at »staten tager jorden fra os. Det er helt forfærdeligt«. Ja, staten har undermineret vores ejendomsværdi med efterafgrøder og andre krav. Men treparten er kommet for at blive. 120-130 mandater i Folketinget står bag aftalen, så den bliver der ikke rokket ved. Det løb er kørt, understregede Torben Povlsen, der som fortalt i avisen i sidste uge er udpeget som Centrovice-repræsentant i alle fire fynske lokale treparter.
- I stedet skal vores indgangsvinkel være, at den jord, vi har tilbage, skal kunne dyrkes på en bedre måde. Fremfor fortsat at skulle lægge øre til dårligdommene i fjorden eller i åen, vil vi i stedet have lov til at producere fødevarer til en verden i vækst, og hvor 800 millioner sulter hver dag. Det giver den nye trepart os mulighed for.
- Derfor skal vi som landmænd nu overveje, hvilke muligheder der er på mine arealer i forhold til udtag eller omlægning. Man kan vælge værditabsordningen, hvor der tages jorde ud med en værdi på måske 200-250.000 kroner pr. hektar. Disse arealer bliver så i stedet måske 100.000 kroner værd, og man modtager dermed 150.000 kroner fra staten i erstatning. Eller i stedet er valget at afhænde lavbundsjorden og få andre hektarer i stedet.
Slipper for reduktion
På mødet i Nyborg Vandlaug slog han fast, at tiltagene med udtagningen af lavbundsjorde, etableringen af våd- og minivådområder, skovrejsning og natur- og biodiversitetstiltag, gør, at landbruget slipper for reduktion af kvælstof på dyrkningsfladen.
- Hvis vi ikke gør noget, vil vi fra dag ét i 2027 få kollektive midler som flere efterafgrøder, braklægning og gødningsreduktioner på vores bedrifter.
- I stedet bevirker tiltagene i treparten, at vi slipper for reduktion på dyrkningsfladen, at vi kan gøde optimalt og have sædskifter, som passer til vores produktion. Og ad den vej avle mere og stå stærkere som fødevareproducenter, fastslog Torben Povlsen.
Han opfordrede derfor sine landmandskolleger til at gå ind på www.landmand.dk, hvor der nu findes et potentialekort for alle arealer, og snarest muligt få et gratis tjek af bedriften i forhold til den nye dagsorden af udtagningskonsulenten.
- Det er frivilligt, men det får en konsekvens, hvis vi ikke når i mål med reduktionsmålet i 2027 på de 13.780 tons mindre CO2-udledning. Konsekvensen for Fyn vil være, at en tredjedel af vores ø skal have 70 procent efterafgrøder om to år.
Iltsvind i fjorden
For de østfynske landmænd er problemet Holckenhavn Fjord, der lider af iltsvind. Derfor lød et forslag på mødet i Ullerslev Forsamlingshus om at pumpe de tykke dyndlag bort for at give fjorden liv igen.
- Det er ikke et større projekt end at uddybe en sejlrende, blev det pointereret.
Nyborg Kommune har i de seneste år arbejdet på en naturplan omkring Fyns næst længste vandløb, Vindinge Å, som løber ud i Holckenhavn Fjord. Dette arbejde, som indbefatter 1.160 hektar primært lave arealer langs åen, bliver intensiveret nu, blev det oplyst af kommunens fagfolk ved mødet.
- Det er oplagt at bringe sådanne naturområder ind i treparten, og i det hele taget lade vandløbene og deres omgivelser være en part af treparten, lød det fra den lokale byrådspolitiker Kaj Refslund (V).
Manglende oprensning
De omkring 30 østfynske vandløbene og deres tilstande nåede dog også at få ord med på vejen. I sin beretning kritiserede formanden Erik Haulund Jensen, Tårup, kommunens manglede oprensning.
- Vi håber, det bliver bedre med den kommende privatisering af området, lød det i formandsberetningen.
Også fra forsamlingen lød der kritiske røster, og opfordringer til at lade den sunde fornuft indgå ved vandløbsvedligeholdelsen.
Frederik Borg Augustsen fra Nyborg Kommunes miljø- og teknikafdeling kunne oplyse, at der er foretaget målinger og tilendebragt nye regulativer for foreløbig 13 af de østfynske offentlige vandløb, og resten af regulativomlægningerne vil snarest blive tilendebragt.
Nyborg Vandlaug har 62 landmænd og husstande som medlemmer.
- Tiltagene i treparten bevirker, at vi slipper for reduktion på dyrkningsfladen, at vi kan gøde optimalt og have sædskifter, som passer til vores produktion, påpegede Torben Povlsen i sit indlæg ved vandlaugsmødet.
Frederik Borg Augustsen fra Nyborg Kommune orienterede om regulativomlægningerne, som foreløbig er gennemført for 13 østfynske, offentlige vandløb.