Ytteborg markerer 25-års jubilæum

Den 24. juni kan forsøgsvirksomheden Ytteborg fejre 25-års jubilæum, og det bliver fejret med en reception på dagen.

Morten Krupa, leder af Ytteborg, fortæller, at der for tiden arbejdes på et projekt omkring conservation agriculture. 

- Noget af det vi undersøger er, hvor mange insekter, der er i en mark dyrket efter principperne i conservation agriculture. Det sker med insektkameraer, der genkender insekter, der flyver forbi og på den måde måske kan levere bevis for, at biodiversiteten er større på arealer dyrket med conservation agriculture, siger han.

Ytteborg laver mellem 200 og 275 landsforsøg årligt og er derfor dem, der suverænt laver flest af den type forsøg. Disse forsøg laves i samarbejde med Seges. Desuden laves en lang række forsøg for private virksomheder.

Med hovedvægten lagt i den vestlige del af Jylland råder Ytteborg over enhver tænkelig jordtype. Det skyldes især de omkring 60 forskellige forsøgsværter – almindelige landmænd, der lægger jord til en lang række forsøg.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig på info@ytteborg.dk senest d. 20. juni.

Læs også