Lørdag den 9. september kan nysgerrige komme helt tæt på den danske savannes største dyr – nemlig maskinerne, skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
Samtidig er der mulighed for at møde en række af de danske landmænd, der til dagligt bruger maskinerne på deres gårde, jorde og marker. De besøgende får her mulighed for at gå på opdagelse blandt de skinnende maskiner og få et indblik i den teknologi, der skal være med til at sikre fremtidens både effektive og bæredygtige landbrug.
På dagen kl. 10 vil Landbrug & Fødevarers administrerende direktør, Merete Juhl, komme og hilse på.
»Maskinerne kommer« er en endagsudstilling arrangeret af Golden Days-festival og Landbrug & Fødevarer. Alle maskinerne er udlånt at Dansk Maskinhandlerforening.