Vejret har været udfordrende for landmændene i år. Først knastørt i et par måneder, og derefter et par måneder med store regnmængder. Og senest her i september høje sommertemperaturer, hvor alting gror gevaldigt.

Derfor var et halvt hundrede veteranpløjere også udfordret, da årets Fynspløjning og aktivitetsdag blev afviklet på Sandager Skovgaard mellem Gislev og Kværndrup på sommerens hidtil varmeste dag. I tæt ved 30 graders varme skulle den hårde og lerholdige jord vendes af plovene af ældre årgange og med en trækkraft, som også hører fortidens landbrug til. Det blev en for stor opgave for nogle af køretøjerne.

Derfor stod de grønne, genspirede spinatplanter i den høstede spinatfrømark stadig på enkelte af pløjefelterne, da årets fynske mesterskab for både veteranpløjere og Fyns LandboUngdom blev skudt af.

Der var 40 deltagere i hyggepløjningen og 12 ved pløjekonkurrencen samt en hestepløjer, da Motor og Veterantraktor Klubben Fyn efter 11 år ved Broby i år havde rykket aktivitetsdagen til Sandager Skovgaard.

Gråt sæt fra Grenå

Fergusons opfindelse af vægtoverføringen viste sit værd denne hede dag på Midtfyn. Således havde Alf Banke med sin grå Ferguson 31 fra 1955 ikke samme problem med at holde sin ligeledes grå 2-furede Langeskov-plov fra 1957 nede i den hårde jord som de fleste øvrige deltagere ved Motor og Veterantraktor Klubben Fyns pløjemesterskab.

Med dagens højeste karakter 9,0 for furenes ensartethed og et samlet pointtal på 69,90 blev Alf Banke en suveræn vinder blandt de i alt 11 veteranpløjere. Og kun overgået af Michael Balle fra Skt. Klemens, der hentede 75,80 point med sin Massey-Ferguson og Kverneland-plov af nyere dato, som ene deltager i landboungdommens fynspløjning.

Med til historien hører, at den fynske veteranmester rent faktisk er jyde. Alf Banke har nemlig boet i Grenå siden 2014, hvor han flyttede fra Veflinge.

- Jeg tog hjemmefra klokken fire i morges med mit grå sæt på traileren, og tager gladelig hvert år turen til alle de gode kammerater her på Fyn, havde han tid til at fortælle, inden de sidste furer blev taget.

Hvert år lige siden 2008 har han deltaget i det fynske mesterskab, ligesom han de seneste år også har pløjet ved det lokale mesterskab på Gl. Estrup. Det finder sted den 23. september i år.

Formanden Bo Fonager Lindholm (th) var med 500-600 tilskuere godt tilfreds med arrangementet på Sandager Skovgaard.

Formanden Bo Fonager Lindholm (th) var med 500-600 tilskuere godt tilfreds med arrangementet på Sandager Skovgaard.

500-600 tilskuere

Formanden for den fynske veterantraktorklub, Bo Fonager Lindholm, kunne ved afrundingen af dagens pløjning i Plovkroen i et hjørne af halmladen på Sandager Skovgaard glæde sig over en flot opbakning af både pløjere og publikum.

- Der har været 500-600 tilskuere i dagens løb. Det er vi meget tilfredse med.

Og dagens vært, Poul Martin Egdal, håbede, at næste års arrangement kunne foregå på knap så hård og vanskelig jord.

Dybdepløjning. 34-årige Casper Johansen fra Korinth deltog i hyggepløjningen med den sjældne Renault Super 7 traktor, som han lånte af sin kammerats far, og som han håber at kunne købe en dag.

Dybdepløjning. 34-årige Casper Johansen fra Korinth deltog i hyggepløjningen med den sjældne Renault Super 7 traktor, som han lånte af sin kammerats far, og som han håber at kunne købe en dag.

Pløjevindere

Resultatet af årets fynske pløjemesterskab den 9. september på Sandager Skovgaard:

Veteranpløjere:

1. Alf Banke (2-f. veteranplov) - 69,90 point

2. Holger Stengaard (2-f. classic plov) - 65,10 point

3. Richard Stengaard (2-f. classic plov) - 63,00 point

4. Aksel Østerlund (1-f. veteranplov) - 59,40 point

5. Kaj Stengaard (3-f. classic plov) - 58,40 point

6. Peder Hauggaard (2-f. veteranplov) - 55,90 point

LandboUngdom:

Michael Balle (2-f. plov) - 75,80 point

Alle går videre til DM, som foregår i Roslev den 20.-21. oktober

Alternativ vægtoverføring i den hårde jord. Aksel Østerlund måtte af ved hver vending, fordi hans danskbyggede Acam traktor fra 1955 ikke kunne løfte den ekstra vægtklods på den en-furede Fraugde plov.

Michael Balle var eneste deltager i landboungdommens Fynspløjning. Hans 75,80 point var dagens højeste score.

Michael Balle var eneste deltager i landboungdommens Fynspløjning. Hans 75,80 point var dagens højeste score.

Holger Stengaard blev med sin Bukh-traktor nummer to ved årets fynsmesterskab.

Holger Stengaard blev med sin Bukh-traktor nummer to ved årets fynsmesterskab.