Programmet spænder vidt, når Landbrugskonferencen 2023 den 5. december finder sted i Vingsted Centeret i Bredsten.

Blandt indlægsholderne vil der foruden en række topfolk fra landbruget, fagfolk og forskere, også blive budt på de to toppolitikere og politiske ledere af hvert sit parti i Folketinget – Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne og Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.

Blandt de øvrige deltagere og indlægsholdere finder man blandt andre direktør i Arla, Poul Pettersson, medlem af Klimarådet, Kathrine Richardson, og direktør for Politik, bæredygtighed og kommunikation i Landbrug & Fødevarer, Morten Boje Hviid.

Desuden vil der være indlæg fra både nuværende og tidligere landmænd samt en række andre spændende indlægsholdere med relation til landbrug, klima og politik.

Undervejs bliver der også sjov til lattermusklen med stand-up komikeren Torben Chris.

Landbrugskonferencen er arrangeret i fællesskab af de ni landboforeninger bag Velas - se mere om tilmelding og konferencen generelt på www.landbrugskonferencen.dk.