Hestekongres i Kolding

Ønsker du aktuelle input fra hesteverdenen? Så kom til årsmøde og faglig eftermiddag på Hestekongres 2024. Arrangementet finder sted den sidste lørdag i januar.

Der er spændende emner på programmet, når Landsudvalget for Heste og Seges Innovation afholder Hestekongres lørdag den 27. januar på Hotel Comwell i Kolding.

Traditionen tro indledes kongressen om formiddagen med årsberetning ved formand Hans Marius Jørgensen, Gelsted, samt den faglige beretning ved chefkonsulent Jørgen Kold.

Efter frokost er der indlæg af nogle af landets eksperter.

Faglige indlæg

Eftermiddagen byder på flere forskellige faglige indlæg med mulighed for at vælge efter interesse.

I år vil det være muligt at høre nyt om emner indenfor hestens velfærd, hestens sundhed, hestens reproduktion, heste og klima med bæredygtig fodring i fokus eller regler omkring CHR.

Alle interesserede er velkomne, men tilmelding er nødvendig senest den 19. januar via landbrugsinfo.dk.

Læs også