Efter fund af fugleinfluenza i mælk: Nu skal oksekød testes

Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, meddelte i starten af ugen, at man indsamler prøver af hakket oksekød i detailbutikker i stater med udbrud af fugleinfluenza hos malkekøer til test. Det sker trods, at man fortsat er overbevist om, at kødforsyningen er sikker.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- USDA’s yderligere tests er passende for at sikre, at folkesundheden er beskyttet og for at stoppe spredningen af dyresygdomme, lyder det fra Sarah Little, der er talsmand for Meat Institute, som er en repræsentantgruppe for kødforarbejdningsvirksomhederne til mediet.

Landbrugsministeriet meldte ud i slutningen af april, at ministeriet havde fundet fugleinfluenza i en lungevævsprøve fra en asymptomatisk malkeko, der blev sendt til slagtning fra en inficeret besætning. Koen kom imidlertid ikke ind i fødevareforsyningen, og myndighederne vil nu undersøge, hvorvidt tilberedning af kød slår fugleinfluenza-virussen ihjel.

Læs også