L&F sætter fokus på økonomi og ledelse i nyt webinar

I en ny serie på fire webinarer sætter Landbrug & Fødevarers Sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse nu fokus på økonomi, strategi, ledelse og ikke mindst kampen om jorden.

Den grønne omstilling af dansk landbrug skal for alvor eksekveres, og der skal samtidig være sorte tal på bundlinjen.

Til de fire webinarer samles nogle af branchens førende eksperter, som går i dybden med de forskellige emner med et mål om både at overraske, inspirere, provokere og forhåbentlig gøre deltagerne klogere.

- Vi vil gerne hjælpe den enkelte landmand med at træffe kloge, strategiske beslutninger, der udvikler landbruget i en positiv retning. Webinarernes eksperter kommer ikke med svarene og løsningerne, men giver landmanden viden og indsigt, så beslutningerne kan træffes ud fra et oplyst grundlag, siger Anders Harck, formand for Landbrug & Fødevarers Sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse.

Oplægsholderne kommer bl.a. fra DLR Kredit, Danske Bank, Københavns Universitet, Seges Innovation og Landbrug & Fødevarer. Til alle webinarerne er der god tid til at stille spørgsmål, bidrage med kommentarer og komme med nye idéer undervejs.

De fire webinarer finder sted 30. august, 4. oktober, 21. november og 19. december. Webinarerne bærer titlerne ”Kampen om værdierne”, ”Kampen om markedet”, ”Kampen om at nå toppen” og ”Kampen om jorden vol. 2”. Deltagelse er gratis.

Læs også