Den sydjyske landbrugsvirksomhed Fugdal Toftegård ApS i Hejnsvig er gået konkurs. Det skriver JydskeVestkysten.
Avisen skriver, at advokat Johnny Henrik Madsen er udpeget som kurator, og nu skal han forsøge at dække så meget af tabene som muligt hos kreditorerne. Han forklarer, at det er virksomhedens pengeinstitut og nogle långivere, der har begæret Fugdal Toftegård konkurs, men det fulde overblik mangler stadig.
- Jeg har ikke overblik over, hvor meget gæld, der er i virksomheden, for alle kreditorer har endnu ikke anmeldt deres krav. Men helt overordnet kan jeg jo sige, at der var for stor en gæld til, at virksomheden kunne drives videre, siger han til JydskeVestkysten.
Fugdal Toftegård kom ud af det seneste regnskab fra 2023 med en gæld på knap 57 millioner kroner, aktiver for 78,6 millioner kroner samt en egenkapital på 20 millioner kroner.
Brian Sønderlund Larsen er ejer af Fugdal Toftegård, og det er ikke første gang i år, at han prøver at gå konkurs. I sommer gik han også konkurs med Maskinland i Grindsted, som senere blev opkøbt af Maskincentrum.
Vestjysk maskinhandler åbner i lokalerne